Hmmm "damaged"?

Jaaa, begynder lidt at synes jeg bli’r mere og mere “kræsen” når det kommer til mænd…

Kan sige at jeg efterhånden synes jeg har datet min del af fyre på mit år som single-quinde :rullerøjne: :blink:

Og ALTID lykkedes det mig at finde enten noget ved mandens personlighed eller udseende som gør at jeg dropper ham..

Har så virkelig tænkt mig om den senest tid, sat datingen i bero og fokuseret på mig selv – træning og kost, skole og børn..

men er så begyndt at snakke med denne her ganske søde fyr.. men så kommer “problemet”, jeg er blevet meget opmærksom på hvordan jeg tænker og agerer, og det er gået op for mig at jeg som udgangspunkt tror det værste om en potentiel fyr, altså at han kun vil én ting, eller at han da ikke er oprigtig interesseret – hvilket gør at jeg selv tager ufattelig let på det hele, for hvorfor involvere sig i noget der ikke er oprigtigt… :rullerøjne:

hmmmm, hvorfor kan jeg ikke fordybe mig, og hvorfor tror jeg straks det værste om dem?? (nogle gode råd?)

Er blevet ufattelig overfladisk, hvis jeg selv skal sige det, og det er en udvikling jeg ikke bryder mig om :usikker:

Skal siges at han intet har gjort for at blive “anklaget” for at være ude på én ting eller useriøs, nærmere modsat, men alt kan jeg vende til det modsatte…

hmmmm, damaged??

(og mit forhold med ungernes far endte fordi vi voksede fra hinanden så ingen lig i lasten på den regning)