arrgh.. har brug for et kram..

ihh altså hvor er livet hårdt og uretfærdigt lige nu… :græder:

og jaja ved det godt sådan er livet bare og bruger det selv når ungerne ikke lige gider det de lige skal, meen lige nu er det bare ikke fair…

min dreng, Christian, har ADHD, eller dvs at jeg troede faktisk at det hele var i bedring og på vej i den gode retning, han har ikke haft nogle dårlige perioder siden vi flyttede i november, og jeg tænkte rent faktisk at han måske var ved at vokse fra det og det var ved at gå i sig selv fordi symptomerne var så minimale, stadig tilstede, men ekstremt minimale…

jeg var faktisk nået dertil at jeg ikke ville søge om barnepige videre fra i år og frem fordi det gik så godt med ham og jeg sagtens selv kunne klare det…

MEN MEN MEN…. jeg kan lige love for at drengen tager revanche nu, alt er lige pludseligt hoppet 2år tilbage, siger jeg bøh skriger han helt sindsygt, et nej placeret på det forkerte tidspunkt og 3. verdenskrig er startet.

her er vores weekend i grove træk:
fredag: vi var til fødselsdag ved min lillebror og ja ikke lige en situation der er optimal for ham men man kan jo ikke melde fra til alt fordi man har et barn med handicap og han har jo klaret det skide godt det sidste lille år og derudover plejer reaktionen på disse arrangementer først at komme når vi kommer hjem fra fødselsdagene.

vi kom kl 17.30 og kl 18.00 skulle vi spise han sad self ved børnebordet og vupti fik han kastet alt maden rundt i hele lejligheden og ja jeg fik stort set ingen mad da jeg måtte tage mig af at christian havde fået gearet hele børnebordet op til en madkamp… >_< efter aftensmaden gik de ind i en lille gang og lege med et tvivial pursuit og efter kort tid har christian så fået splittet spillet fuldstændigt af fordi han valgte at kaste rundt med det… arrghh… jeg undskyldte mange gang min søns opførsel og efter yderligere en time valgte vi at tage hjem under stor protest fra christian og en ordentligt skrigetur….. :græder: Lørdag
skulle begge unger til hockeytræning kl 11.10 først tog det ekstremt med tid at få udstyret på meget længere end det plejer men heldigvis hjalp min søde kæreste mig med at få ham i udstyr og han kom på is…
efter træningen løb han rundt og var slet ikke til at holde styr på, da jeg så opdagede at vi havde glemt håndklæder væltede verden fuldstændigt, han ville i bad, fik ham så overbevist efter 5-10min med skrigerri om at han kunne komme i bad når vi kom hjem…
derefter tog vi så hjem hvor vi ordnede lidt i haven og ungerne legede, lige indtil at vi ville ud og kører en tur for at kigge lidt bil og få noget middagsmad, der væltede verden igen, han var ved at lege så han skreg helt vildt igen.
vi kørte til hals hvor vi valgte at spise på en grill halløj på havnen meget tæt på bassinet hvor han så mente han ville kigge ned i bassinet med hovedet ud over kanten og det mente moren her ikke helt jeg var med på så han blev placeret på hans stol og det kan jeg så garantere at hele hals også hørte for det synes han bestemt ikke han skulle og skreg og skreg… når festen fortsatte så da maden kom og han sad og legede med maden må hans og emilias tallerken og i håret, øjnene stolen bordet overalt var de her pommes og nuggets arrgh…

nå vi kørte videre og havde så lovet dem en tur på en legeplads og ja vi fandt self en hvor der var en sø, der var han flere gange på vej ned i, da drengen jo er vandvittig fascineret af vand da vi så havde leget i en ½-1time synes vi vi skulel videre og det hørte hele hjallerup så… arrghh…. han skreg og skreg og skreg og der kuminerede det ligesom, han truede mig med knyttede hænder og med at bide (han har ikke bidt siden han var 3 år og disse vredesudbrud er ligesom noget helt nyt for mig… )

søndag valgte vi så at hygge hjemme og han fandt nogle større drenge at lege med og han legede med dem i 3-4timer og da vi skulle spise aftensmad skulle drengene også hjem og jeg kaldte ham ind hold op så sur han var han var slet ikek til at få ned igen 30 min ca med intens skrigeri der udelukkende kunen trøstes ved et “ja du må gerne lege med drengene nu” alt andet duede ikke han skreg og skreg og skreg og igen var vi henne ved de knyttede næver og sammenbidte tænder og forsøg på at bide… arrghhh… :hammer:

ja vi endte så med at han blev puttet kl 19 og kl 21 sov han ikke endnu og for første gang i næsten et år måtte vi igen ty til sovemedicinen (melatonin) og kugledyne det var slet ikek sjovt aldrig har jeg haft så elendig en weekend hvis man ser på christians opførsel, jeg kan slet ikke huske det har været så slemt her før, ihh hvor er det frustrende… øvøvøv…

det er slet ikke min dreng, min dreng er væk, kender slet ikke det barn jeg ser lige nu, og nej hvor jeg savner ham allerede… :græder:

fosvind ADHD :bander: …. kom tilbage Christian :love: