Fora Uddannelse og arbejde What to do? (uddannelse) – langt!
Viser 1 indlæg (af 1 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #5446984
    xNille
    245 Indlæg

    Ja, det er ingen hemmelighed at jeg er ret så utilfreds med mit nuværende studie (pædagog på University College Sjælland). Det er useriøst og umotiverende – når vi får en opgave, har vi 2-3 uger til det, og vi skal altså skrive 3-5 sider! Det er gjort på en enkelt dag! Organiseringen af praktikken har været lort, fordi de studerende selv skulle fordele pladserne, og da der var 20 for få, fik vi den først en måned for sent, men vi skulle da alligevel møde op og få hjælp til at udfylde “forberedelsespapiret”, for det kan vi jo selvfølgelig når vi ikke aner om vi skal i special eller normal og børn, unge eller voksne :hammer:

    Generelt synes jeg bare det hele er rigtig nemt og ikke spor udfordrende. Jeg bliver træt og doven og ugidelig af så meget fri og useriøsitet. Den kan jeg simpelthen ikke arbejde med! Lad mig sige det sådan, at der kommer desperate housewives på Zulu kl. 10.50, og flere gange er jeg nået hjem så jeg kunne se det, og jeg møder altså kl. 9, og har 20-30 min hjem :ohmy:

    Forstå mig ret, det er da rart med frihed og mulighed for at arbejde, men det har jeg bare ikke! For mit skema siger 9-14.40, så jeg må gang på gang sige nej til at komme på arbejde, men så har jeg så alligevel fri kl 12. Jeg aner aldrig hvornår jeg har fri!

    Jeg holder af at arbejde med mennesker, og målet er/var at komme til at arbejde med børn med psykiske eller fysiske handicap, men jeg overlever simpelthen ikke 3 år på denne måde! Jeg kan mærke at jeg bliver træt og doven, og jeg gider faktisk ikke engang lave noget i god tid, for det hele kan ordnes på en dag. Kort sagt er jeg bare slet ikke motiveret!

    Nå men sagen er så den, at jeg har fundet en interessant uddannelse. Det hedder humanistisk informatik, og handler meget om kommunikation og interaktion mennesker imellem, både skriftligt, mundtligt og i billeder, og både i større og mindre sociale sammenhænge. Efter denne uddannelse er det muligt at gå ud og blive journalist eller anden form for tekstforfatter, og min førsteprioritet var jo journalistik, hvilket jeg ikke kom ind på, pga. et snit på 10,9, hvor jeg kun har 9,3.

    Jeg ved ikke hvad jeg gerne vil skrive inden for, jeg ved bare at jeg gerne vil skrive, og uddannelsen lyder ret spændende, synes jeg. Men jeg ved bare ikke om jeg tør skifte! For hvad nu hvis det heller ikke er sagen?!

    Hvad ville I gøre?

Viser 1 indlæg (af 1 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.