Mad-monster!

Jeg er ved at gå ud af mit gode skind!

Jeg har en datter, som er fantastisk nem på mange punkter – og jeg burde nyde hvert et øjeblik med hende.

MEN! Der er et grimt lille monster gemt i hende – et monster som titter frem og som rammer min sidste nerve hver eneste gang. Mad-monstret!

Følgende er scenarier der udspiller sig ved spisebordet:

1. Hun nægter kategorisk at spise noget og kaster sig bagover i sin stol og skriger.
2. Hun vil for alt i verden spise SELV men har stadig svært ved at få mad på skeen. Scenarie 1 udspiller sig hvis jeg prøver at hjælpe.
3. Hun smider om sig med mad – skemad bliver affyret på skeen og skålen skubbes på gulvet.
4. Hvis hun får rugbrød sutter hun max pålægget af og smuldrer så brødet i hænderne.
5. Mælken skal også hver evig eneste gang hældes ud i en sø og klaskes i.
6. Når hun slet ikke gider mere hamrer hun i tallerkenen til alt maden er forsvundet ud på bordet/væggen/gulvet.

Jeg har prøvet ALT jeg kan komme i tanke om. Jeg er så træt af det – og tror ærlig talt jeg er den der har problemet. Jeg får ondt i maven og frygter hver eneste måltid. Måske kan hun mærke det på mig… Men jeg sner ikke hvad jeg skal stille op.

Jeg er klar over at det er noget hun skal lære gradvist, men føler ærlig talt det er gået i stå for mange mange måneder siden. Jeg orker det ikke mere.

Nogle gode forslag? Og har i et mad-monster derhjemme?