Fora Graviditet Så sagde jordemoderen fra
Viser 1 indlæg (af 1 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #5448376
    Wendla
    2296 Indlæg

    Ja, nu blev det for meget for vores jordemoder med al vores renderi mellem jordemoder, læge og fødegang. Vi var i dag til jordemoder konsultation og mit blodtryk var MEGET højt og den slog meget ud på proteiner i urinen. Juliane var så stor, at hun ikke turde skønne hende og mit symfyse mål findes slet ikke på kurven. Da hun så hvor meget vi har rendt på fødegangen og er blevet sendt hjem igen, der blev hun lidt irriteret over, at vi eksempelvis slet ikke er blevet scannet og vi bare er blevet sendt hjem uden videre på trods af at der var højt blodtryk og højt protein indhold. Hun ringede imens vi var der op til fødegangen og var mildest talt ikke glad da hun talte med dem. Hun afsluttede med at sige: “Jeg foreslår igangsættelse, for det her det er helt ude af mine hænder nu og jeg mener ikke det er forsvarligt at lade fortsætte til termin, men det er jo ikke min beslutning. Men det er mit forslag.” BUM!

    Så vi kom til hospitalet og fik lavet nye blodprøver, blev scannet, fik målt blodtryk, lavet ny urinprøve og kørt CTG. De kunne godt forstå at min jordemoder ikke turde skønne Juliane, for hun var faktisk så stor, at de havde vanskeligt ved at scanne hende, så deres bud var meget unøjagtigt, men omkring en 3800g og måske mere.. Jeg får svar på blodprøver i dag, hvis der er noget og så skal jeg opsamle døgnurin til i morgen. Derefter skal jeg ind og snakke igangsættelse med en læge. Men Juliane trives.. 🙂 hun har fin hjerterytme, fine bevægelser, flot flow i navlesnor og alt ser ud som det skal for hende..

    HÅBER det går i gang af sig selv her i nat… ville helst være fri for igangsættese

Viser 1 indlæg (af 1 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.