Fora Sundhed og Helbred Hvornår kan man slå i bordet? (Behandling)
Viser 1 indlæg (af 1 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #5449770
    mamar
    53 Indlæg

    Hej

    Kort fortalt har vi natten til torsdag vagtlægen ude som med det samme indlægger Nicklas pga vejrtrækningsbesvær og hvad hun mener er astma.
    På børneafdelingen gir de ham to masker og sender os hjem med en åben indlæggelse da det lyder bedre.
    Vi når at være hjemme 2 timer! Før end vi må tilbage.
    Nu får han 2 masker, 3 piller med binyrebakhormon som burde virke i 3 døgn og altså ind til det burde være væk.
    Da han vågner efter en lille eftermiddagslur på sygehuset er de dog hurtig nødt til at give ham en maske med adrenalin.
    Herefter er vi indlagt til observation og blir udskrevet fredag formiddag.

    Lørdag middag er jeg til vagtlægen med ham da det endnu engang er værre. Han vil dog ikke sende ham videre på trods af han næsten lige er udskrevet.
    Lørdag aften blir det igen rigtig slemt og han begynder nu at hyperventilere og bliver blå om munden. Vi blir kaldt til Lægevagten med haste prioritet og han sender os direkte videre til børneafdelingen uden undersøgelse hvor han igen er indlagt.
    Sygeplejesken starter maskebehandling, gir ham adrenalinmaske og tre binyrebakhormon piller før der overhovedet er en læge som kigger på ham.
    Han får endnu en maske og vi blir kørt ind på en stue.
    Igen til midnat har han brug for endnu en adrenalinmaske og falder til ro efter denne og sover okay hele natten.
    Igen blir vi udskrevet formiddag til stuegang med en åben indlæggelse.

    Nu er det tirsdag morgen og vi burde være taget på sygehuset i aftes før hans åben indlæggelse udløb.
    Han har vejrtrækningsbesvær og er rigtig slap, men jeg har ingen tiltro til sygehuset :/

    De undersøger ham ikke nok, men siger bare det er falsk strubehoste som burde være væk efter 3-4 dage. Vi kører nu på 6. Dagen og det blir kun værre.

    Hvornår kan man banke i bordet og forlange de tager ham seriøst? Det er jo ikke holdbart at skulle indlægges hver anden dag og fylde ham med medicin som ikke hjælper som de siger 🙁

    Ligenu sidder jeg og venter på K kommer hjem så vi kan komme afsted, men skal først snakke med egen læge kl 8.

    Jeg tror simpelthen ikke på det kun er falsk strubehoste.

    Undskyld det meget rodede indlæg. Er på fra mobilen og meget fra mig selv :/

Viser 1 indlæg (af 1 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.