Fora Fødsel jeg er grædefærdig! (angst for at føde)
Viser 1 indlæg (af 1 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #5453330
    Maria19Hjorring
    111 Indlæg

    har brug for at lette mit hjerte lidt..
    jeg opretter denne tråd, i håb om nogle har haft det på samme måde.. :græder:

    natten til igår, sov jeg virkelig dårlig, var oppe konstant, og havde utrolig mange plukveer.. det gik i sig selv igen i løbet af dagen, men ved 15 tiden tog det til igen, pukveerne blev værre, og reglmæssige, kl 20 tog jeg til føde gangen, hvor de kunne fortælle mig at plukveerne havde udviklet sig til rigtige veer, de kom som perler på en snor.. 20-30 veer på 40 min.. :ohmy: (jeg er ikke begyndt at åbne mig endnu) og så jeg i uge 36, ville de ikke give min vestop, men da der var tegn på blærebetændelse fik jeg penicilin mod det, og det har virket, jeg har ikke SÅ mange veer idag, men stadig en del. jeg fik noget mod smerter og en sove pille inden jeg tog hjem.

    da jeg kom hjem oplevede jeg noget jeg aldrig har prøvet før.. ! jeg fik simpelthen angst, virkelig MEGET!
    jeg havde en ret besværlig fødsel med alexander, og jeg indrømmer, at jeg virkelig er bange for at føde igen.. :græder:
    førhen har jeg sagt til mig selv, at det kunne jeg sagtnes klare igen..
    men jeg er grædefærdig, jeg vil IKKE, er så bange for at fødslen går igang for alvor! jeg tør ikke!, hver gang jeg tænker på det, begynder jeg at svede, ryste, græde og sågar kaste op.. jeg har det virkelig virkelig dårligt omkring det, og jeg ved ikke hva jeg skal gøre.. det gør så ondt indeni, det er et stort nederlag, men jer er SÅ bange. jeg kan ikke.. ved ikke hvad jeg ska gøre, min Jordemor har ferie de næste 14dage, og har slet ikke tillidt eller overskud til at ture fortælle andre om hvordan jeg har det, der er jo ikke noget de kan gøre?? siger jeg til mig selv.. jeg kan slet ikke finde ro, jeg græder konstant, jeg tør ikke gennemgå det igen.. hvorfor har jeg det sådan?? :græder: :græder:

    vil lige sige at jeg syntes ikke jeg har brug for NEGATIV respons på denne tråd, vil virkelig gerne have jeres ærlige svar, men vil gerne fritages for kommentare som “ta dig sammen” – ” du har sagt a nu må du sige b ” – “sådan er det bare, bid det i dig” – ” kom videre”
    eller hvad der nu ellers lige kan komme af sådanne kommentare.

    jeg håber inderligt at nogle kan berolige mig lidt, eller i det mindste sige jeg ikke er ene om at føle det sådan.. :usikker: eller fortælle mig hvad jeg ska gøre! :græder: :græder:
    er helt færdig..

Viser 1 indlæg (af 1 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.