Fora Hobby og Kreativitet Jeg har været til audition
Viser 1 indlæg (af 1 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #5456706
    Wendla
    2296 Indlæg

    Jeg tog til audition på en musical her for et par weekender siden. Det foregik ved et lille teater, som jeg ikke kendte til i forvejen. Jeg valgte, at jeg ville synge min egen fortolkning af Kim Larsens “Joanna” og udvalgte en dialog fra “Spring Awakening”, hvor man virkelig ser alle følelser komme på banen. Nogle dage i forvejen fik jeg tilsendt tidspunkt for hvornår jeg skulle møde op og allerede her kunne jeg se, at det ville blive en hård konkurrence, da der var ca. 30 andre der også var tilmeldt! Og hvoedparten naturligvis kvinder! Men kom jeg nu ikke med, så havde jeg da trods alt fået oplevelsen med i bagagen ved at gå til audition.

    Min egen fornemmelse var, at det var gået sådan lidt lala.. følte ikke helt jeg havde haft tid til at øve mig nok, så mit kropssprog var ikke helt i skabet. Men instruktøren viste stor begejstring over mit sangvalg. (Men hvem ved.. kan jo være han gjorde det ved de andre også?)

    Så for 4 dage siden, der modtog jeg så rollelisten og jeg leder naturligvis som det første efter mit EGET navn.. :rofl: Der var ikke ret mange roller med replikker på listen, så havde nok forventet at skulle finde mit navn nede ved ensemblet eller ved en af krogæsterne.. Men nej.. Jeg har sgu fået hovedrollen!!!! :woot: :rødmer: O_o :kedsomhed: :klap:

    Jeg er MEGET overrasket og måtte også straks maile instruktøren for at høre, om de mon havde taget fejl af mig og en anden? Men nej, det havde de ikke.. De var enige om, allerede da jeg forlod rummet, at det var mig der skulle have den rolle.. :rødmer:

    Så nu er det her snart MIN rolle..

    [youtube:3lbafphs]http://www.youtube.com/watch?v=MB1hyvxhWHs[/youtube:3lbafphs]

    Jeg har siden rollelistens offentliggørelse haft sådan en lille engel på den ene skulder og en djævel på den anden. Som skiftevis har sagt:
    – “ÅHHH!!! Det bliver så fedt!! De synes sgu jeg var god!!!”
    og den anden siger:
    – “Du er ikke dygtig nok.. Josepha er en femme fatale og det er jeg bestemt ikke, jeg er en brumbasse!”
    – “Selvfølgelig er du god nok, der er en grund til de valgte DIG og ikke de 29 andre! De VED hvad de har med at gøre! Op på hesten.”
    – “De bliver skuffede, når de opdager jeg intet kan.. Havde jeg mon så løst tøj på den dag, at de ikke opdagede at jeg faktisk er ret chubby?? Jeg kan jo ikke tage alle de toner!”
    – “Hold nu op! Du lærer det da! Selvfølgelig kan du det!!”

    Tror først djævlen fiser af den dag premieren er overstået og jeg føler det gik godt! Men er glad, overvældet og meget spændt! :blink: Er jo en meget stor drøm for mig.

Viser 1 indlæg (af 1 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.