Fora Graviditet Av av av min lænd:-(
Viser 1 indlæg (af 1 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #5456778
    Aarhusmor
    19 Indlæg

    Hej piger.

    Det er sørme længe siden jeg har været herinde. Håber I har det godt :blomst:

    Jeg har massive smerter i min lænd. De starter omkring halebenet, og bevæger sig ned i det øverste af mine baller. Jeg har vel haft lidt ondt i lænden on and off i halvanden uges tid, men i dag er det kulmineret fuldstændig. Det gør ondt når jeg går, hvis jeg laver vrid i overkroppen – men også hvis jeg sidder for længe.

    Jeg er kun 13 uger henne, så jeg synes ligesom det er for tidligt med graviditetsgener!!!

    Jeg har talt med min læge i dage (kun over telefonen), som siger det lyder som bækkenløsning 🙁 Men altså, kan det ikke også “bare” være god gammeldaws ondt i ryggen?
    Er der´nogen der har prøvet noget lignende? Og hvad kan jeg gøre for at lindre smerterne?
    Jeg er i dag blevet hjemme fra mit arbejde, og jeg har stort set aldrig sygedage, så det kan også give et indtryk af hvor slemt det er.

    Min læge taler om sygemelding, og her bliver jeg sådan lidt “bange” – for er som sagt kun 13 uger henne, så der er jo lææænge til termin.
    Men det værste: Jeg er socialrådgiver i en kommune, hvor vi er meget specialiserede. Dvs. jeg er den ENESTE i hele kommunen der sidder med en bestemt § – og lige nu er der to ansøgninger, som jeg kun har 6 uger til at behandle, og som der ikke er nogen andre der kan overtage. Jeg ved godt inderst inde det er ledelsen der har ansvaret for dette – men jeg er meget pligtopfyldende, og får virkelig dårlig samvittighed på mine kollegers vegne, da jeg sidder med 133 sager, som jo så skal fordeles på de andre. Og de har jo travlt nok i forvejen:-( 🙁

    Mit barn kommer selvfølgelig før alt andet!! Men den dårlige samvittighed forbundet med en evt. sygemelding nager altså MEGET! Nogen der har et godt råd i denne forbindelse? eller bare kan sætte sig ind i mine tanker?

    Til info kan det nævnes at jeg har et normalt BMI, og at jeg i min første graviditet også have bækkenløsning, men det var først i ugerne op til fødslen. Ellers var der ingen gener overhovedet.

    Vh Aarhusmor

Viser 1 indlæg (af 1 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.