-
Indlæg
-
Har lige skrevet et langt indlæg om Noahs fødsel (det at blive mor)
Nu sidder jeg og blir helt ked af det og dårlig, sveder og får det mærkeligt fordi jeg har skrevet hvordan jeg havde det. Kan sådan noget blive brugt imod en? Elsker jo min søn højere end noget andet, han er vores ønskebarn og ville dø hvis jeg mistede ham. Er det bedst at slette det jeg har skrevet eller hvad skal jeg gøre?hej
du skal ikke have den dårlig, kan godt forstå dig efter den barske oplevelse du var igennem, og du skrev jo også at nu var alting godt og du ikke vil undvære ham.
jeg havde også en hård fødsel samtidig med en alvorlig gang lungebetændelse, og jeg havde heller ikke de “modre føelser” for ham med det samme, jeg var simpelhen så træt og kunne ingen ting. men nu han det bedste i mit liv sammen med sin storebror
😀 JDet vigtigste er jo ikke om hvordan du havde det lige da du havde født ham, men hvordan du har det med ham nu.
Ville blive langt mre bekymret hvis det var omvendt.
tdals-Er jeg glad for du siger. Nu er jeg jo ked af at jeg ikk havde de moderfølelser for ham dengang pga smerter, træthed osv og kan jo slet ikk forstå det. For den dag han blev født blev starten på resten af mit liv som lykkelig og stolt mor. Og jeg elsker ham overalt på jorden. Ligesom en hver anden mor elsker sit barn. Han er det smukkeste og mest fantastiske og jeg kunne blive ved. Er så forelsket i ham <3
@Sannepigen wrote:
tdals-Er jeg glad for du siger. Nu er jeg jo ked af at jeg ikk havde de moderfølelser for ham dengang pga smerter, træthed osv og kan jo slet ikk forstå det. For den dag han blev født blev starten på resten af mit liv som lykkelig og stolt mor. Og jeg elsker ham overalt på jorden. Ligesom en hver anden mor elsker sit barn. Han er det smukkeste og mest fantastiske og jeg kunne blive ved. Er så forelsket i ham <3
Tro mig der er så mange der har det sådan så du ville tro det var løgn.
Der er bare rigtig mange der er bange for at sige det, netop fordi de af en eller anden grund skammer sig over det.
Men der er bare intet at skamme sig over eller noget andet i den stil. Det er lige så naturligt at følelsen ikke kommer med det samme som at den gør det. OG at den ikke gør det gør ikke en mindre mor eller at man elsker sit barn mindre. På nogen måde.
Nogens moderfølelser kommer først senere netop fordi som du slev siger at deres kroppe er så smadret efter fødslen at de simpelthen ikke magter flere input.
Det vigtige er ikke at moderfølelsen kommer med det samme, det vigtige er bare at den kommer. Bedre sent en aldrig 😉
Jeg tvivler ikke et sekund på at du elsker din søn højere end noget andet her på jorden.
Jeg ser dig tværtimod som værende stærk fordi du indrømmer og ser åbent om at det for dig lige tog lidt tid.@tdals wrote:
@Sannepigen wrote:
tdals-Er jeg glad for du siger. Nu er jeg jo ked af at jeg ikk havde de moderfølelser for ham dengang pga smerter, træthed osv og kan jo slet ikk forstå det. For den dag han blev født blev starten på resten af mit liv som lykkelig og stolt mor. Og jeg elsker ham overalt på jorden. Ligesom en hver anden mor elsker sit barn. Han er det smukkeste og mest fantastiske og jeg kunne blive ved. Er så forelsket i ham <3
Tro mig der er så mange der har det sådan så du ville tro det var løgn.
Der er bare rigtig mange der er bange for at sige det, netop fordi de af en eller anden grund skammer sig over det.
Men der er bare intet at skamme sig over eller noget andet i den stil. Det er lige så naturligt at følelsen ikke kommer med det samme som at den gør det. OG at den ikke gør det gør ikke en mindre mor eller at man elsker sit barn mindre. På nogen måde.
Nogens moderfølelser kommer først senere netop fordi som du slev siger at deres kroppe er så smadret efter fødslen at de simpelthen ikke magter flere input.
Det vigtige er ikke at moderfølelsen kommer med det samme, det vigtige er bare at den kommer. Bedre sent en aldrig 😉
Jeg tvivler ikke et sekund på at du elsker din søn højere end noget andet her på jorden.
Jeg ser dig tværtimod som værende stærk fordi du indrømmer og ser åbent om at det for dig lige tog lidt tid.Er helt mundlam. Det var mange kloge ord fra dig. Det betyder virkelig meget for mig at du gider bruge tid på at fortælle mig hvad du tænker og sys om det hele.
Og er glad for at vide jeg ikke er den eneste som du siger, for det er man bare sikker på man er mens man står i det.
Ved stadig ikk hvad jeg skal sige. Blev så rørt over dit svar, men nok oz fordi det har fyldt så meget i mit liv og at det gør ondt 🙁@Sannepigen wrote:
@tdals wrote:
@Sannepigen wrote:
tdals-Er jeg glad for du siger. Nu er jeg jo ked af at jeg ikk havde de moderfølelser for ham dengang pga smerter, træthed osv og kan jo slet ikk forstå det. For den dag han blev født blev starten på resten af mit liv som lykkelig og stolt mor. Og jeg elsker ham overalt på jorden. Ligesom en hver anden mor elsker sit barn. Han er det smukkeste og mest fantastiske og jeg kunne blive ved. Er så forelsket i ham <3
Tro mig der er så mange der har det sådan så du ville tro det var løgn.
Der er bare rigtig mange der er bange for at sige det, netop fordi de af en eller anden grund skammer sig over det.
Men der er bare intet at skamme sig over eller noget andet i den stil. Det er lige så naturligt at følelsen ikke kommer med det samme som at den gør det. OG at den ikke gør det gør ikke en mindre mor eller at man elsker sit barn mindre. På nogen måde.
Nogens moderfølelser kommer først senere netop fordi som du slev siger at deres kroppe er så smadret efter fødslen at de simpelthen ikke magter flere input.
Det vigtige er ikke at moderfølelsen kommer med det samme, det vigtige er bare at den kommer. Bedre sent en aldrig 😉
Jeg tvivler ikke et sekund på at du elsker din søn højere end noget andet her på jorden.
Jeg ser dig tværtimod som værende stærk fordi du indrømmer og ser åbent om at det for dig lige tog lidt tid.Er helt mundlam. Det var mange kloge ord fra dig. Det betyder virkelig meget for mig at du gider bruge tid på at fortælle mig hvad du tænker og sys om det hele.
Og er glad for at vide jeg ikke er den eneste som du siger, for det er man bare sikker på man er mens man står i det.
Ved stadig ikk hvad jeg skal sige. Blev så rørt over dit svar, men nok oz fordi det har fyldt så meget i mit liv og at det gør ondt 🙁For mig at se er det kun en god mor der bekymre sig om hun nu elsker sit barn ligeså højt som barnet nu fortjener det 🙂 En mor der ikke elskede sit barn, ville jo være ligeglad.
Har da også selv nogen gange tanken om jeg nu også elsker ham helt som man skal i efter bogen osv.
Ja fanden tage dem der fandt på at skrive sådanne bøger. For hvad gør de andet end at sætte en masse dumme tanker i gang i hovedet på os mødre fordi vi eller vores børn ikke lige gør eller reagere som bogen siger de/vi skal.
Vi tvivler alle, vi fejler alle. Men den som ingen tvivl og ingen fejl gør, er den som ingen ting invistere og ingen ting gør.
Selvfølgelig ska du ik ha det skidt over at du fortalte hvordan du havde det da du havde født. Det var jo det der blev spurgt om, og du elsker din søn og vil gøre alt for ham, så du bliver da ik en dårligere mor fordi du ik var 100% klar med det samme.
Tror heller ik jeg ville være helt med hvis jeg sku igennem det som du sku igennem.Har ikke set det, så ved ikke havd du har skrevet… Men hvorfor skulle nogen bruge det imod dig?
Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.