Åh nej ikke igen!

Hej nu er der gået 4 mdr. og nu står jeg i samme situation som jeg gjorde dengang for 6 mdr siden, hvor mit forhold til min søns far bristede første gang. Vidste jeg begik mig ind i noget farligt ved at starte igen efter 2 mdr pause i forholdet. Men jeg syntes jeg skyldte 6 år sammen, og denne mand en chance, også for vores fælles søn. Men nu når jeg ser tilbage på min dagbog, og hvad jeg skrev i starten da vi begyndte at ses, kan jeg jo se at det allerede der tegnede dårligt. Men det endte med at han nærmest flyttede ind, bare ikke med adressen, og han havde stadig sin lejlighed. Men vi var sammen hele tiden, men jeg var utryk og en stor tænkebox, jeg lavede ikke andet end at tænke og íkke tro på ham. Jeg kunne så mærke til sidste at mit hjerte fortalte mig jeg elskede ham, men min fornuft sagde noget andet, nemlig at jeg skulle forlade ham. Men det var så svært jeg elsker ham jo, og det ved jeg 100 % gensiddigt, han kunne bare ikke finde ud af at udtrykke sig mere. Jeg stoppede det for en uge siden dags dato, og sengetøj er skiftet og tandbørsten er smidt ud. Jeg skal ikke have alt det liggende som kan gøre mig ondt. Jeg ved nu denne gang at dette var sidste forsøg, og at der ikke bliver flere, og derfor har jeg så svært denne gang, da dette ligger inde i hoved hele tiden. Jeg føler at alle mine veninder er et helt andet sted end jeg er, de lever som familier med børn, mand, og har ikke tid til mine bekymringer, fordi de ikke fatter en skid. Jeg er skuffet, jeg har altid været der for dem altid, og ingen er der nu for mig. Sidste gang “brugte” jrg meget mine studiekammerater fordi de hverken har børn eller andet, men det kan jeg jo ikke kun, de kender mig jo ikke inderligt, som mine gamle veninder gør. Jeg har så svært ved at se min fremtid, vil jeg overhoved kunne komme mig over dette knuste hjerte jeg har, vil jeg kunne stole på en mand igen, og kan jeg få det bedre end jeg har haft det, og er der en mand til mig derude, der vil have en pige med et barn?! Jeg skriver for at få dette ud af mit system, men også for at andre måske kan fortælle mig det nok skal gå, og måske nogle gode historie som ligner mine, og som har vendt til noget godt. Knus den meget bekymrende og kede pige. 😥