-
Indlæg
-
Hejsa
Har tænkt rigtig meget, og synes at abort ville være det bedste for mig på nuværende tidspunkt. Jeg har det bestemt ikke godt med det, men synes nu alligevel, at jeg er mere eller mindre nødt til det 🙁
Har læst lidt om provokeret abort på nettet, men der mangler beskrivelser fra mennesker, der har prøvet det. Jeg ved at en del af jer herinde har fået foretaget en abort så hvis der er nogen der vil forklare mig lidt nærmere om de psykologiske konsekvenser af det, så ville det være en virkelig stor hjælp.
Læste også om, at man skal scannes inden aborten, og spekulerede på hvordan det foregår…Er nemlig min største frygt, at jeg skal se baby på skærmen før indgrebet, og det kan jeg mildt sagt ikke overskue…
Mvh Birgit
20369 IndlægHej
Nu har alle mine aborter ikke været selvvalgte, så jeg kan desværre ikke rigtig hjælpe. Uanset hvad, så er det ikke en særlig rar situation at stå i.
Men jeg hiver den lige frem for dig.
Tina
Hejsa…..:)
Jeg fik en abort ca 2 år før jeg fik Junas, da jeg var igang med min uddannelse og ik syntes at det passede ind i mit liv på daværende tidspunkt!
Ja det er rigtigt at du bliver scannet inden aborten (ik samme dag) for at se præsist hvor langt du er henne og formenligt os for at sikre at det ik er uden for livmoderen….. Du ser ik selv selve scanningen på skærmen og det forgår med en “dildo, med gummi med et kamera yderst (gør ikke ondt)…. Jeg har ik haft det dårligt med det på nogen måde efter, da jeg var fuldstændig afklaret med at det vr sådann det skulle være og ik ser det som at slå det menneske ihjel…..! Spørg endelig hvis du vil høre mere….:)
Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.