Abort. At komme sig

Jeg fik en abort for 2 år siden, og den plager mig stadig næsten dagligt. Det var en beslutning jeg tog for min mands skyld.. Han var ikke klar. Det var jeg dengang..
Jeg har fået et kæmpe hak i min tillid til min mand, og jeg har sidenhen ikke følte at vi var “ligestillede”. Jeg valgte hans følelser fremfor mine egne fordi jeg elsker ham så højt, og jeg var villig til at gå igennem helvede for HANS skyld. Det var han ikke for mig. Så jeg føler mig ikke ligeså meget værd for ham.

Jeg gik ned med en mellemsvær klinisk depression efter aborten, og det tog mig lang tid at komme nogenlunde ovenpå.
Men jeg lider stadig meget.. Jeg har siden været fuldstændigt skruk og ønskede mig et barn så højt at jeg kan græde bare ved tanken.
Men min kæreste mener vi har nok i vores datter(hun fylder snart 4), og han er ikke interesseret i overhovedet at tale om at få et barn før om 5-6 år igen.
Igen der føler jeg ikke at mine følelser og behov er ligeså vigtige som hans egne.

Er der andre der har stået i den situation eller har nogle råd til hvordan jeg nemmere tackler det?