Abort eller ej!? – Uenig og lidt i tvivl

Hej piger 🙂

Jeg vil lige starte med at undskylde for at skrive om et emne, der sikkert har været oppe tusinde af gange. – Jeg har bare brug for at få luftet lidt ud i alle mine tanker. Derudover må i lige bære over med mig, hvis jeg har sat emnet under den forkerte katagori!? – Jeg er ny herinde, så har ikke helt forstand på det endnu 😉

Nå men nu til det jeg egentlig ville skrive. For en uge siden fandt jeg ud af, jeg er gravid (er nu ca. i 7. uge). Graviditeten er bestemt ikke planlagt og kom som et meget stor chok, da jeg har været på p-piller (havde glemt p-pillerne i 2 dage, men i den periode brugte vi kondom i stedet). Da jeg blev klar over graviditeten, fortalte jeg det selvfølgelig til min kæreste (vi har været sammen i snart 6 år og det er selvfølgelig også ham der er faren), og han meldte klart ud, at han syntes en abort ville være det smarteste. – Det var midt i min SRP skriveperioden og jeg havde bare brug for, at vi tog en eller anden beslutning, så jeg kunne koncentrere mig bare en smule om opgaven (den endte med at blive noget lort, da de 20 sider blev skrevet på under ét døgn >_< ). - Men vi fik så en tid hos lægen i onsdags, hvor vi blev enige om at få en abort - hun sender besked til sygehuset, som så sender en indkaldelse i den nærmeste fremtid. Min kæreste synes stadig at det er den rigtige beslutning, men jeg tvivler mere og mere. - Dertil skal det lige siges, at grunden til jeg først syntes en abort ville være den "rigtige" beslutning, var: 1. Min kærestes mening (vil ikke tvinge ham til at skulle være far). 2. Stortset hele min familie vil synes at det er en meget dårlig idé at få barn nu!! – min mor mener at dem der får børn i en ung alder er en flok tabere, der ikke kan finde ud af andet og at jeg derfor ligeså godt kunne have begået selvmord, da jeg ikke vil have nogen fremtid 🙁 Min mormor og morfar kan bestemt ikke lide min kæreste, da de mener han er ligesom min stedfar, der har “tvunget” min mor til at blive i forholdet ved at de fik en masse børn sammen. Dog tror jeg ikke min far vil sige så meget – han er mere afslappet, da han ikke har stået for min opdragelse og jeg mødte ham første gang, da jeg blev 18. Kærestens familie vil nok blive chorkeret og råde til en arbort (hans mor fik ham da hun var 20 år), men de vil også respektere vores beslutning, hvis vi vælger at beholde barnet. 🙂 3. Jeg når at blive færdig med handelsskolen inden termin (bliver færdig til sommer), men så skal jeg ud og finde et job højgravid og det er jo ikke specielt nemt at få job i forvejen i disse tider, så jeg frygter at ende på kontanthjælp. – Jeg kan ikke nå at starte på nyt studie (ville tage finansbachelorudd.), da det starter midt i sep. og jeg vil have termin i slutningen af september/starten af oktober. Desuden vil kæresten starte på mekanikerudd. til sommer og vil derfor være på SU og vores økonomi vil derfor ikke være specielt god.

Men på trods af ulemperne/de ting der bekymre mig ved at fortsætte graviditeten, har jeg mindre og mindre lyst til at få den abort. Min kæreste og jeg har været sammen i snart 6 år, så jeg regner ikke med at vi sådan lige går fra hinanden foreløbet – medmindre han da går helt i panik 😉 Ingen af os går normalt i byen hver weekend for at drikke os fulde – den lyst har vi vist fået styret og jeg er bestemt ikke i tvivl om, at vi kan klare opgaven, at være forældre, hvis det er det vi beslutter os for. Desuden er jeg fyldt 21 og han 24, så vi er ikke “børn” mere, selvom vi da selvfølgelig stadig vil være unge forældre. – Men er det egentlig ikke efterhånden en meget normal alder at få sit første barn i?
I forhold til uddannelsen tænker jeg, at han stadig kan starte på mekanikerudd. til sommer og jeg kan starte på mit studie året efter (jeg ved selvfølgelig godt, det er sværer at være studerende med et barn, men man kan, hvis man vil ). Og ellers er der også mange steder der søger elever til deres elevpladser i jan/feb. måned, så der ville jeg muligvis kunne finde noget. Og hvad angår min families mening, er jeg i forvejen familiens sorte får, så egentlig ville det ikke rigtig ændre noget der. – Eller jo, jeg vil måske blive lidt sortere. 😉

Puha jeg synes der er mange ting at tænke over, men lige nu er mit største problem nok at jeg ikke vil tvinge kæresten til at blive far, imens jeg føler at beslutningen om en abort bare slet ikke er den rigtige!

Jeg ved ikke om nogen af jer har overskud til at læse alt det her – nu blev det alligevel ret langt! – Men det var i hvert fald dejligt at få lidt luft og komme ud med nogle af tankerne 🙂

:love: