Fora Fødsel Advarsel, mit kejsersnit (langt)
Viser 1 indlæg (af 1 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #5401565
    Anonymous
    51552 Indlæg

    ADVARSEL: skal du have kejsersnit i fremtiden, så læs IKKE med

    ___________________________________________________________

    ____________________________________________________________

    Har kortet det meget ned ellers blev jeg ikke færdig idag 😉

    D. 4 april bliver jeg sat i gang 38+5 med stikpiller, vedrop mm og åbner mig rigtig langsomt. 2 døgn efter, d. 6 april, får jeg epidural da jeg ikke kan mere. Ligger mere bevistløs end levende. Har kun åbnet mig 4-5 cm. For satan der gør ondt. Er bare færdig. Jordmoder siger, jeg ikke klare fødslen uden den.

    Emilia begynder at være påvirket. Hendes puls falder lidt rigeligt under veerne. Der tages blodprøver, de er alle fine. De vil gerne lave KS, men jeg siger nej, vil føde normalt. De siger helt ok, fordi alle blodprøver er fine.

    Tidlig morgen d. 7 april er jeg endelig helt åben og begynder at presse. Har ingen pressetreng. Pludselig får jeg en stor bule i højre side af maven og det gør vildt ondt. Læger, jordmodere mm (de var nok 6 personer) mærker, trykker og snakker over hovedet på mig. Skriger bare de nærmer sig “bulen” og de tør ikke rigtig mærke ordentligt efter, hvad den bule er. Toppen af hendes hoved er ude der (som alligevel ikke var toppen af hovedet)

    En læge siger, nu skal hun ud, ellers er det KS. De trækker 4 gange i cup, den ryger af alle gange. Og det gør ekstremt ondt, føler de hiver hele min krop med ud.

    De kører mig ned af gangen. En virkelig skræmmende oplevelse. De giver mig bedøvelse, men den virker ikke. Kan mærke højre side, hvor også bulen er. De giver mig en dosis mere + 2 x beroligende, fordi jeg ryster sådan.

    De vil ligge mig i fuld, men jeg nægter (er så bange for, at jeg aldrig vil vågne op. Eller at hvis Emilia dør kort efter fødslen, at jeg aldrig vil nå at opleve hende i live) De skærer i mens jeg skriger hele skejby sygehus op tidlig om morgenen 😉

    Hun bliver født blålig, slap og ikke god vejrtrækning, i tykt grønt fostervand. Børnelægerne løber med hende med det samme. Hun får c-pap og bliver hurtig lyesrød mm 😀

    Men hele dette handler faktisk om smerterne efter mit KS. Har så ulidelig ondt. I hele maven. Nogle dage efter bliver jeg sendt til scanning, de ser en skykke derinde, men ikke noget som kan gøres noget ved. Får betændelse i maven og bliver behandlet. Smerterne er der stadig. Bliver udskrevet efter lidt over 1 uge og kommer kun hjem at vende for at blive indlagt igen. Er nu begyndt at kaste op, feber, svimmel og kan ikke gå. Ulideligt med så mange smerter i aret/maven.

    Jeg bliver rask og bliver udskrevet igen. Efter knap 2 ugers indlæggelse har jeg set 2 læger hver dag. Alle har deres egen teori om, hvorfor jeg har ondt.

    Kommer til scanning igen efter 3 mdr på skejby. Man kan intet se. Får afvide jeg skal regne med det er væk efter 6 mdr. Scanning igen efter 7 mdr, får afvide igen, at det er væk inden 1 år fra KS. Men har stadig smerter. Har der været hos min læge ca. 10 gange. Hun vil have jeg kommer 1 gang om måneden indtil det er væk, for at følge det. (Hun har efter alle gangene sagt, giv det en måned mere, så er det væk. Der er nu gået ca 1 år med det) Jeg vælger selv efter 4 gange at sige stop. Sagde ærligt, at jeg ikke gad den kommentar, kunne jeg ikke bruge til noget. Har stadig så ondt som jeg havde 1 uge efter KS. Kan ikke have bukser på og blusen må ikke rører maven. Lige så snart jeg er herhjemme, så er jeg nøgen. Og har altid bukserne nede på hofterne.

    Pludselig for 3 uger siden, kan jeg ikke gå. Det summer ned i mine ben og har så utrolig ondt i min mave. Kommer til vagtlægen, han siger jeg ikke dør af det, og siger jeg skal gå til egen læge.

    Bestiller en tid ved en anden læge, fordi jeg ville have en anden vurdering. Han undersøger mig så og kommer frem til: nerveskade pga kejsersnittet i hele maveregionen og ind.

    Han siger det højst sandsynligt vil minimum varer 2 år endnu. Hos nogle forsvinder smerten når de bliver gravide igen. Hos nogle varer det resten af livet.

    Jeg er ikke enig i diagnosen, mener jeg fejler mere end det. For hvad med når jeg får “anfald” hvor jeg slet ikke kan bevæge mig og bare sidder og græder pga smerterne. Der mener han, det er fordi jeg har overanstrengt mig meget en dag. Men den gang for 3 uger siden hvor jeg var ved vagtlægen, der havde jeg siddet på UM hele aftenen 😳 Og de kommer også nogle gange om morgenen i sengen, hvor jeg har ligget og sovet hele natten. Nen alligevel dejlig at få et navn på det. Har virkelig følt mig som hypikonder. Og gør jeg egentlig stadig, for føler ikke diagnosen er rigtig.

    Havde brug for at komme ud med det. Og vil gerne høre, om andre stadig har ondt i maven efter KS så lang tid efter. Ved du hvad det var? Så jeg har noget at gå videre med evt 🙂

    Tak fordi du læste med hele vejen 🙂

    _________________________________________________________

    Undskyld, glemte at fortælle om bulen.

    Bulen var Emilia, hendes ben mener man. Hun har haft dem strakt ud.

    Da hun kom ud, kunne man se, at hun havde prøvet at komme ud med siden/øret først. Så det var hovedet, bare ikke toppen af hovedet. Man kunne se bulen på hendes hoved lige over øret.

    Så de mener, at hun har lagt på siden, så hendes ben sparkede ud i min ene side. Og at hendes nakke har været helt bøjet, da hendes andet øre, det som ikke kom ud først, har ligget ned på hendes skulder. Havde de vidst det, havde de aldrig brugt cup. For hun kunne have være død af det.

Viser 1 indlæg (af 1 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.