-
Indlæg
-
Nu er aborten meget tæt på, og jeg har det ganske forfærdeligt. 😥
Indtil nu har jeg holdt en vis følelsmæssig facade, men pludseligt vælter det hele ud af mig.
Jeg raser, spekulerer, sørger og bare græder og græder og græder.
Jeg drømmer om natten at jeg “glemmer” mine børn alle vegne, og at jeg mister dem. 😥Jeg er vred, bange, ked af det, og ser samtidigt frem til at få det overstået.
Jeg bliver konstant grebet af panik, og får næsten overbevist mig selv om at jeg er nødt til at beholde barnet. Indtil jeg vågner op og indser at det ikke kan lade sig gøre. 😥Små ting virker komplet uoverskuelige for mig, jeg har ingen lyst til at stå op om morgenen, og ingen lyst til noget som helst længere…
Alt er bare ligegyldigt. 😥
Når folk ringer til mig med deres problemer, bliver jeg rasende indeni, fordi jeg i virkeligheden synes at alle hverdags problemer er betydningsløse lige nu.
Dette handler om liv og død. Hvordan kan noget være mere vigtigt… 😥
Er det normalt at have det sådan? Er der andre der har haft det som mig?
Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.