Altid den sure mor

Ja Marcus er jo blevet 2 – og nøøøøøøj hvor er han bare strid…

Han gør alt det han ikke må – prøver at kvæle katten, tager sukerskålen fra bordet og hælder det ud på gulvet, kaster med sine legesager, roder i DVD’er osv.

Når han skal i vs og hjem skal han have tøj på og det nægter han.(han sparker g vrider sig på gulvet)

Prøver virkelig nye metoder men synes intet virker og pt. føler jeg at mit mest bugte ord er “nej” eller “nu stopper du altså”

For ja Marcus er en ekstrem sød og kærlig dreng, men nogn gange er han bare liiiiiiiiige grænsesøgende nok. Og det er bestemt ikke fordi han ikke får opmærksomhed – hvis vi laver puslespil elle rlign kan han pludselig tage sukkerskålen og vende de på hovedet eller fyrer hans bil i hovedet på mig eller gennem stuen.

Og når hans far er her er det igen mig der skal få ham til at lad være med at kravle op på bordet, bede ham om t spise pænt, være sød ved katten, være god ve sine legesager- Og så føler jeg mig endnu mere som den sure karklud af en mor…

Argh! Føler eg trænger til ferie… Suk..

Og det er kun når vi er herhjemme. Andre steder er han næsten altid sø og velopdragen. F.eks. hos mine veninder eller mine forældre. Min mo forstår set ikke at jeg kan synes han er strid?

Andre med sådanne møgunger?