-
Indlæg
-
20369 Indlæg
Jeg er selv i den situation at mine 2 store børn på 9 og 7 er anbragt (frivilligt) uden for hjemmet…
Tænkte på om der er andre herinde der har det?
Ved godt at det er et meget følsomt emne, men jeg har fra start af da de blev anbragt for knap 4 år siden været meget åben og ærlig omkring hele forløbet.
Vi valgte selv under de givende omstændigheder dengang at det var bedst for ungerne at de kom et sted hen hvor der var tryggere rammer for dem end det vi kunne give dem på daværende tidspunkt..
Nu er det så sådan at der er fundet ud af at vores store søn muligvis har noget ADHD og er i øjeblikket ved at blive udredt ved PPR.
Nu er der sikkert nogen der sidder og tænker…Hold da kæft eller sådan noget og det skal de da også have lov til.
Er der spørgsmål af nogen art, så bare fyr løs.Knus Sara
20369 Indlægmoar_03_05_07: Du må gerne være nys 😀
De er hjemme hver 14 dag fra fredag til søndag, i sommerferien 10-14 dage, efterårsferie, vinterferie osv…
Jul og nytår foregår sådan at plejefamilien og vi skiftes til at have dem og i år kommer de hjem til nytår.
Vi vil selvfølgelig gerne have dem hjem igen og muligheden er der også, men vi er sådan indrettet at vi tænker på ungerne først og fremmest.
De er jo begge startet i skole deroppe, har venner, går til fritidsaktiviteter osv og så tænker vi meget på hvor svært det må være for dem at skulle rykke det hele op, flytte hjem til mor og far og starte forfra.
Dermed er det ikke sagt at vi ikke vil have dem hjem igen for selvfølgelig vil vi gerne det, men det kræver mange overvejelser og der er bare ik plads til at være egoistisk 🙂
Vi har jo fået et barn mere sidenhen og han skal jo også med ind i overvejelserne.Knus Sara
Stort respekt til dig ❗ ❗ Der burde være flere af din slags, der er så mange børn bare i DK som har det rigtig dårlig hjemme.
Jeg kunne også godt tænke mig at stille nogle spørgsmål, nu når du er meget åben om det! 🙂
Hvad var det der gjorde at i ønskede dem i pleje?
Og kan se i har 3 børn, hvor er det sidste barn henne? Og hvis det ikek er i pleje, hvorfor kan i have det barn boende hjemme, men ikke de store?
Hvornår tror du de store skal hjem og bo fast igen?
Og igen, spørger af nysgerrighed, og ikke for at dømme dig/jer.
20369 IndlægTUT:
Uha det er en længere forklaring, men skal prøve om jeg kan fatte mig i korthed GG.
Da Anne (vores mellemste) blev født fik jeg en fødsels dep…den blev dog først opdaget da hun var ca 1½.
Jeg var rigtig god til at skjule at der var noget galt, for der var da ingen der skulle tro at jeg ikke magtede det…
Sådan tror jeg desværre at der er mange der har det og det er bare så ærgeligt for der er så meget hjælp at få.
Nå, men vi kom så på familiecenter, ikke med vores gode vilje, men vi var virkelig nødt til at have noget hjælp og det var det eneste tilbud vi fik.
Desværre var det virkelig det forkerte tilbud til os, stedet pillede os fra hinanden psykisk og gjorde INTET for at hjælpe os op igen.
De sagde ovenikøbet at jeg ikke var syg og at jeg bare skulle tage mig sammen 😮
Vi magtede simpelthen ikke at være der til sidst, vi var begge gået psykisk ned og kunne ikke hænge sammen.
Derfor valgte vi at søge hjælpen et andet sted og anbringe ungerne imens.
Du skal, ja det skal i alle sammen vide…
Det er helt ok at i spørger.
Vi har det godt med at vi tog den beslutning for det var det bedste for børnene…
Med hensyn til dit andet spørgsmål, så kig lidt længere oppe, der er et svar ang samvær og om hjemgivelse…
Håber det var svar nok, ellers spør du bare igen 😀 😉Knus Sara
jeg har selv været frivilligt anbragt..
syns det er stort at indse at man ikke magter det selv, og har brug for hjælp..
den mor der kan ofre sig selv og sine følelser for at give sine børn det bedste, selvom det ikk er at være hjemme hos mor- Det er i mine øjne den stærkeste mor af dem alle…! (dog med nogle undtagelser)
-Var børnene blevet tvangsfjernet hvis ikke du havde gjort det frivilligt -og hvorfor kunne i ikke have dem hjemme. Hvad gjorde at der ikke var stabile rammer??
/Michelle
20369 IndlægSunshine84:
Tak skal du have 😀
Giver dig helt ret!
Med hensyn til om de var blevet tvangsfjernet hvis vi ikke selv havde valgt at anbringe dem kan jeg ikke svare dig på…
Det kom overhovedet ikke på tale da vi selv kom og bad dem om at finde et sted til vores børn.
Svarene på dine andre spørgsmål kan du læse lidt længere oppe 😉Knus Sara
@sara80 wrote:
Sunshine84:
Tak skal du have 😀
Giver dig helt ret!
Med hensyn til om de var blevet tvangsfjernet hvis vi ikke selv havde valgt at anbringe dem kan jeg ikke svare dig på…
Det kom overhovedet ikke på tale da vi selv kom og bad dem om at finde et sted til vores børn.
Svarene på dine andre spørgsmål kan du læse lidt længere oppe 😉Knus Sara
ja så godt du lige havde svaret 🙂
men hvis det ikke var på tale – kunne i sågodt sige (hvis i var rigtig ego) at i ville ha børnene hjem nu, og så få det???
Og er i under opsyn eller noget udover normalt når i har fået et barn mere??
20369 IndlægJa det kunne vi godt…
Vi kunne sagtens gå på kommunen i dag eller i morgen hvis det skulle være og trække dem hjem igen…
Kunne vi dog aldrig drømme om at gøre på den måde, men teoretisk jo..
Jeg var vildt skrækslagen da jeg fandt ud af at jeg ventede Philip.
Tænkte åhhhh nej ikke alt det kommune pjat igen, men der har ikke rigtig været noget.
Han er jo født 6 uger for tidlig og i den forbindelse bad jeg om at snakke med sygehuspsykologen, bare lige for at få nogle ting på plads.
Efter vi kom hjem bad jeg om at få moget Mata Meo op og køre (var meget usikker på mig selv) så jeg kunne se samspillet mellem min søn og jeg.
Hun var her 10 gange…de 7 fordi jeg tvang hende til det(igen min usikkerhed) Hun roste mig til skyerne og sagde at hun slet ikke kunne se nogen grund til hvorfor det ikke skulle gå godt og at vi selvfølgelig ikke skulle være nervøse.
Fra kommunens side har der overhovedet intet været, de har ikke henvendt sig til os på nogen måde, lidt underligt egentlig, men også rart at man ikke føler sig overvåget.Knus Sara
@sara80 wrote:
Ja det kunne vi godt…
Vi kunne sagtens gå på kommunen i dag eller i morgen hvis det skulle være og trække dem hjem igen…
Kunne vi dog aldrig drømme om at gøre på den måde, men teoretisk jo..
Jeg var vildt skrækslagen da jeg fandt ud af at jeg ventede Philip.
Tænkte åhhhh nej ikke alt det kommune pjat igen, men der har ikke rigtig været noget.
Han er jo født 6 uger for tidlig og i den forbindelse bad jeg om at snakke med sygehuspsykologen, bare lige for at få nogle ting på plads.
Efter vi kom hjem bad jeg om at få moget Mata Meo op og køre (var meget usikker på mig selv) så jeg kunne se samspillet mellem min søn og jeg.
Hun var her 10 gange…de 7 fordi jeg tvang hende til det(igen min usikkerhed) Hun roste mig til skyerne og sagde at hun slet ikke kunne se nogen grund til hvorfor det ikke skulle gå godt og at vi selvfølgelig ikke skulle være nervøse.
Fra kommunens side har der overhovedet intet været, de har ikke henvendt sig til os på nogen måde, lidt underligt egentlig, men også rart at man ikke føler sig overvåget.Knus Sara
Super godt 😀
Det lyder rigtig dejligt at det kører så godt for jer/dem.
min frivillige anbringelse fra jeg var 10 til jeg fik min første lejlighed som næsten 16’årig var bestemt ingen succes.
Dog mener jeg at det var kommunen der fuckede op + at jeg overhovedet ikke var spor samarbejdsvillig. Jeg endte med at blive flyttet 12 gange til nye institutioner og plejefamilier vidt forskellige steder i landet på 5 år.Jeg bliver så GLAD når jeg hører om en anbringelse der går/er gået godt -for jeg havde en overgang mistet troen på at den slags på nogen måde kunne gå godt. Det har jeg idag hørt om mange hvor det er, og det er bare dejligt syns jeg.
Super at du tænker på dine børn -og hvor er det godt at høre at det går godt med din lille ny 😀
Ja begge mine er anbragt uden for hjemmet (tvangsfjernet) har ikke lyst til at skrive så meget i dag om det for er lidt nede over det i den her tid da ikke så mange dage til vores datter har været væk siden 17 december 2004 🙁 men synes det er flot af dig at du har gået med til en frivillig anbringelse det skal du have ros for 🙂
20369 IndlægDorte25:
Det gør mig ked at høre at din datter er væk…
har du brug for at snakke er du velkommen på min msn: shjortshoj@hotmail.comJeg er ikke “gået med til” en frivillig anbringelse, det var os som bad om at få dem anbragt så de kunne få ro på imens vi fik den hjælp der var nødvendig.
Kender du mon foreningen FBU??
Det er en støtteforening for forældre som har anbragtebørn…
Er selv medlem og det er jeg rigtig glad for, vi mødes en gang om året hvor vi deltager i foredrag osv.
Smadder hyggeligt og rart at være sammen med nogen der er i samme båd
Knus Sara
Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.