Andre der føler det på samme måde?

Gør det her så kort som muligt, da jeg ikke vil brokke mig, men ved godt det bliver langt.

Jeg har siden 3. graviditetsmåned haft en følelse af håbløshed, når det kommer til at være gravid og skulle være mor.
Jeg har svært ved at se glæden i det, men jeg græder ikke så meget nu, som jeg gjorde der efter 3. måned. Men da var det også rigtigt slemt – det blev det, da det gik op for mig, at der ikke længere var nogen vej tilbage.
Nu kommer det i perioder – fx lige idag har været ekstra hård.
Jeg forsøger at være glad og positiv og se det gode ved det – men ærlig talt er jeg røvbange for om jeg overhivedet er klar.
Faderen glæder sig utrloigt meget, og kan næsten ikke holde fingrene væk fra min mave osv, og det samme med familien.. Det virker som om at alle andre føler en større glæde ved min graviditet end mig, og det pisser mig af!

Ved ikke hvad jeg skal gøre?

Er der andre der genkender det og i det tilfælde kan give mig nogle råd til, hvad jeg skal gøre?