Ang anmeldelser og kontakt til de sociale myndigheder.

omkring barnets tarv, så har jeg en tanke der måske kan trøste de der har oplevet/oplever at blive anklaget uden holdbart grundlag.

Jeg ville osse blive rigtig vred/ked af det hvis jeg fik brev fra kommunen.

Men jeg tænker sådan at hvis der for hver 15. ubegrundede anmeldelse er en som er godt begrundet, så sidder der der et lille barn, hvis forældre måske tager sig sammen, fordi de lige får en øjenåbner, eller fordi de får tilbudt den hjælp de har brug for.

Dengang jeg var gravid med Jonathan, der gik sygehus/kommune lidt berserk i at skulle installere alverdens støtteforanstaltninger til vores lille familie, for vi var jo en socialt sårbar familie og bla bla bla. Vi blev enormt bange, især da lægen på sygehuset begyndte at snakke om døgnophold på familiecenter -så vi kunne “lære” at være forældre.

Det er osse rigtigt at vi er en socialt sårbar familie, da vi begge er tidligere misbrugere, og begge har haft en omtumlet barndom/ungdom…
Men det er jo flere år siden, så vi følte lidt at de nærmest “brugte” det imod os.
Specielt da vi havde forbesøg af sundhedsplejersken, hvor jeg kom til at sige at jeg da godt kunne være bekymret for om vores barn blev et lige så sårbart barn som jeg havde været (ift at blive sexuelt misbrugt/udnyttet -dårlige bekendskaber osv), og at jeg ville være meget opmærksom på at jeg ikke ubevidst kom til at lave de samme svigt som min mor havde gjort. 2 dage før min termin -samme dag hvor jeg fødte næste morgen ringede hun så og sagde at hun havde tænkt over de ting jeg sagde og at hun gerne i starten ville have en sagsbehandler fra kommunen med ud til os, men det krævede at vi gav lov. Det ville jeg ikke. Hun ringede så igen imens jeg lå på sygehuset og havde født om morgenen og spurgte om hun så måtte tage en kollega (en sundhedsplejerske) med. Det sagde jeg ok til.
Det gik meget hurtigt op for os alle at vi kunne meget bedre med hendes kollega, så hun blev efter alles valg vores faste sundhedsplejerske.
Alle slappede pludselig fuldstændig af, da først Jonathan var født -det var somom alle deres fordomme var skudt i sænk -og vi har kun fået gode bemærkninger fra læge og shp.
Den nye shp har jeg ringet til tit fordi jeg var bekymret om det ene og det andet i Jonathans udvikling og mit moderskab, og hun har bare beroliget mig gang på gang, og sagt at ALT gik så fint, og at han er en super dreng med god trivsel, og det får man af godt forældreskab.

I denne graviditet er alle helt trygge ved at vi skal ha en lille, så det er bare stille og roligt og dejligt.

Men altså, det jeg vil sige er, at det har trøstet mig meget i dette forløb, at tænke på alle de som faktisk HAVDE brug for hjælp -og har fået det fordi kommune, læge osv er opmærksomme.
Derfor er jeg ikke kommet til at hade nogen af dem, for de havde jo ret, vores familie viste sig så bare at klare sig godt ift statistikkerne.

Håber andre i samme er lignende situationer kan tænke ligesådan, for det hjælper faktisk meget.

og så fik I jo lige min historie med osse, håber ikke i synes det er for privat.

Milcas