Angående fattigdomsdebatten…

Hej piger.

Jeg fik lige en åbenbaring på Facebook hvor en skrev, at hun syns ikke man kunne tillade sig at brokke sig over at være fattig før man selv havde prøvet at ha’ børn og være enlig.

Hmm.. Så er det nu jeg tænker. Kan man brokke sig over det?

Da jeg var enlig mor, var min økonomi MEGET god. Jeg fik ekstra børnepenge, boligsikring og ekstra SU. Dvs, jeg havde INGEN bekymringer hvad angik økonomi. Jeg boede i lejebolig, havde ingen bil og havde “kun” mig selv og Christoffer at forsøge.
Min økonomi blev meget dårligere da Mads flyttede ind (DAMN HIM! 😉 Hehe) selvom han tjener en god løn, fordi alle tilskud blev fjernet.

Er det bare mig, eller skal man ikke tilpasse sin livsstil efter sin økonomi? Så må man jo gå på kompromis med tøjmærker, bil, husdyr osv.. ik?

Og mht. kontanthjælps debatten, som jeg næsten ikke tør bevæge mig ind i, så er det vel en god sum penge man egentlig FÅR af staten hvis man ikke har et arbejde?

Mit egentlige spørgsmål er egentlig, om det er okay at brokke sig over at man ingen penge har hvis det er prioriteringerne det er galt med?
Jeg vil lige skynde mig at sige, at jeg altså syns det er OKAY at sige at man ikke har råd til ting.. For det er ligemeget hvor god økonomi man har, så har man selvfølgelig ikke råd til hele verden 😉