At ændre på ham

Jeg har¨i lang tid gået og været ked af det…
Jeg har følt mig fanget i vores forhold pga hans usikkerhed og jalouxi. Og fordi jeg fuldstændig havde mistet kontakten med alle mine venner.

Jeg prøvede mange gange at fortælle ham hvad jeg følte, men det nyttede ikke rigtig.

For kort tid siden havde vi så en lang snak, hvor jeg igen fortalte, det.
Fortalte at jeg savnede nogle af mine gamle venner og veninder fra vestjylland, og at jeg savner at have noget frihed til at lave noget sammen med mine venner.

Casper græd og sagde at så måtte jeg jo flytte derned osv. Men det var jo ikke det jeg ville! Jeg vil bare besøge dem en gang imellem, og så bo sammen med ham her i Gandrup.
Endelig langt om længe tror jeg har har forstået og accepteret det. Han siger at jeg må gøre lige det jeg har lyst til, bare jeg ikke er ham utro og den slags. Og jeg tror han mener det. Det er svært for ham, det ved jeg.

Og det er her jeg tænker: er det fair at “afpresse” ham på den måde?
Eller er det synd, når han ændrer sig fordi han er så bange for at miste mig?