At blive gammel…

I lørdags fik jeg et opkald om at min mormor var kommet på hospitalet, grundet en muligvis blodprop.. Det er bare 2. gang på 14 dage hun er oppe og sige hej på et hospital. Hun er blevet gammel på meget kort tid.. Virkelig gammel.

Igår søndag tog jeg op for at sige hej til hende.. Og det var altså ikke et rart syn 🙁 Et stakkels menneske der bare ligger i en seng med ilt og drop og hele pivtøjet. Hvorfor er det så skræmmende? Hun er en gammel dame, dét er hun.. Men for blot få år siden kunne man føre en normal samtale med hende.

Nu her.. Der gik det først op for hende 5 min. efter min mor & jeg var kommet ind på stuen at det var os.. “Nå, det ér jer..” sagde hun 😯 Nu havde vi også kun stået og snakket til hende de 5 min.

Det er altså uhyggeligt.. Jeg må indrømme jeg et split sekundt bare var ved at tudbrøle, for hvordan kunne min mormor bare ende dér og ligge og beklage sig over sit ben gør så ondt? Engang stod hun og lavede mad til mig (dejlig mad) og tog mig med på Lousiana, ud og skøjte med mig i juletiden på Kongens Nytov fine skøjtebane.

Hun kan ikke engang drikke vand mere af sig selv! Hun har en tudekop som nogen hjælper hende med at drikke af!

Hvordan kan det være at man bare bliver en ubrugelig ting i en seng? Det er altså skræmmende!

Jeg håber inderligt at jeg bare en dag som 80-årig stråler af glæde, kommer cyklende en glad sommerdag og bare bum, dør sådan vupti.. Glad og tilfreds og som et normalt fungerende menneske.. Det må virkelig være en af de bedre måder at afslutte tilværelsen på.. End at ligge i en hospitalsskjorte, i en hospitalsseng, med hospitalsmad og have så ondt at man ligger med tårer i øjnene..

Og jeg aner ikke hvad jeg vil med det her.. Men måske har nogen oplevet en ældre i familien på samme måde, som kan følge hvad jeg tænker 🙂