Ja, det er lige præcis det, vi har gjort herhjemme, og nøj hvor kan det altså være svært, synes jeg.
Nu er det mig, der arbejder, og Stefan der studerer. Fra at have passet ungerne 24/7, der har vi dem på lige fod. Min mand, som førhen havde voldsomt meget tid, sidder nu hver aften og laver lektier, så jeg går alene i seng HVER DAG.
Jeg synes virkelig, det er hårdt. Jeg ELSKER mit job og vil ALDRIG bytte det med noget, men savner virkelig også tiden, hvor, selvom jeg virkelig HADER Odense Seminarium, jeg studerede hjemme imens jeg havde ungerne, og Stefan kom hjem 15:15 og vi bare havde hele eftermiddagen og aftenen sammen.
Nu har det været sådan her i 2 måneder, og håber dælme snart, at jeg begynder at vænne mig til det! Jeg savner mine drenge konstant og det er så fjollet, fordi jeg underviser kun 1½ time om dagen, så har stadig masser af tid sammen med dem, og de er jo med mig på skolen, når jeg har vagter, men savner dem. Og savner bare at Stefan var mere hjemme. Eller bare var mere sammen med os, når han er hjemme, men han skal jo lave lektier. Sådan er det bare.
Kan godt mærke, det bliver nogle hårde år, imens han studerer 🙁