Hvis Matheus havde været en pige var han kommet til at hedde Malia Luna.
Hvilket jeg nu, når jeg tænker på det, bare ikke er lige så vild med som jeg var dengang jeg var gravid.
Men HVIS han var en pige, gad vide om jeg så stadig var ligeså vild med navnet?
Min bedstemor fik taget de første 2 bogstaver af min fasters navn da hun var 3 år -hun fortrød simpelthen barnets navn.
Jeg har aldrig fortrudt drengenes navne, men der har da været forskellige navne oppe at vende dengang, som jeg mente var fantastiske og som jeg ikke længere synes er lige så fantastiske.
Men tror I at man bliver ved med at elske barnets navn, fordi de hedder det?
Altså man siger jo at man en del af sin navne-smag fra associationer til mennesker man har kunnet lide. Og man elsker jo sine børn 😀
Har I nogensinde fortrudt jeres børns navne? Eller kender I nogen der har? -ligesom min bedstemor..