Fora Graviditet At komme igennem en abort?
Viser 5 indlæg - 1 til 5 (af 5 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #5402382
    MissNF
    11 Indlæg

    Jeg står i den uheldige situation at jeg på trods af p-ring er blevet gravid. Min kæreste og jeg har sammen med min læge besluttede os for at det mest fornuftige er at få foretaget en abort.

    1. Fordi jeg har været syg det sidste års tid, og min læge mener ikke min krop vil kunne holde til at gennemføre en graviditet endnu

    2. Både min kæreste og jeg er igang med vores videregående uddannelser, og vi føler ikke at vi kan tilbyde vores barn de omstændigheder vi gerne vil kunne.

    Jeg er omkring 10 uger henne – så det vil blive meget snart at aborten skal finde sted.

    Ville sådan set bare høre om der er andre der har været det igennem, og hvordan i kom nogenlunde helskinnet igennem det?

    Jeg er ikke i tvivl om at vi tager den rigtige beslutning. Både for mit helbred, men også for min kæreste og jeg og barnet.
    Men derfor gør det stadig utrolig ondt!

    #7164427
    Annamor
    1793 Indlæg

    Jeg har været igennem en kirurgisk abort for et par år siden..
    Det fysiske var ikke noget problem for mig, men jeg fik en meget svær psykisk reaktion efterfølgende.
    Jeg vidste med min fornuft at det var det eneste rigtige at gøre, men følelsesmæssigt var jeg slet ikke afklaret.

    Men jeg skulle igennem det, og jeg kom igennem det. Det tog bare et års tid før jeg var helt på toppen igen. Idag kan jeg godt se at det var den rigtige beslutning.

    Mit råd er vel at snakke rigtig meget om det, med din kæreste, veninder, alle der gider høre om det. Fortæl dem hvad du gennemgår og hvordan du har det.
    Du vil sikkert blive ved med at have behov for at snakke om det, også længe efter aborten, så det er vigtigt at du har nogle der vil lytte og som kan give dig en skulder at græde ved, når det bliver nødvendigt.
    Brug også din læge til at snakke med, hun kan også give dig en henvisning til en psykolog, hvis du skulle få behovet på et tidspunkt.

    Måske er du en af dem som ikke har så svært ved at komme igennem det som jeg havde, men det ved du først når du er ovre på den anden side.
    Jeg håber du kommer godt igennem det, og jeg tror du ender med at blive glad for beslutningen på lang sigt, du virker i hvertfald afklaret.

    Kram Anna

    #7164431
    Ctango
    537 Indlæg

    Jeg fik en abort i april sidste år.
    Jeg var overhovedet ikke sikker på at det var det rigtige at gøre, men forholdet til kæresten var ved at gå i stykker og familien “pressede”, lidt på, og sagde aborten var det eneste rigtige at vælge. Fordi jeg ikke var indstillet på det var det hårdt – og fortryder det stadig.

    Men er sikker på du klarer det med din indstilling (: så længe du er HELT sikker. – og det lyder det som.

    #7164432
    Snowflake
    17 Indlæg

    Hvis du stadig er på og har brug for at snakke.
    Så er du velkommen til at sende mig en PB.

    #7164433
    Kulen
    43 Indlæg

    Jeg har været i samme sitiation som dig sidste år. Jeg er selvfølgelig ikke glad for at slå et barn ihjel, især ikke når der er så mange ude i denne verden som står og har problemer med at få børn. Men jeg er glad for den beslutning jeg tog sidste år. Du er velkommen til at skrive en pm til mig.

Viser 5 indlæg - 1 til 5 (af 5 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.