At sige nej…

Okay… Det her indlæg er udelukkende lavet for at komme ud meget noget luft for jeg er rasende..

Har en “veninde” som har en søn der er jævnaldrende med Lærke..
Vi har gået i mødregruppe sammen og på et tidspunkt startede en ny pige i mødregruppen med sin søn som på daværende tidspunkt var 8 måneder…

Den nye pige var meget anderledes end os hvad angår håndteringen af vores børn. De fleste dage gik med at den nye pige gik rundt og sagde “nej” dit og “nej” dat til sin søn og fodrede ham med lagkage, flødeboller, saftevand osv osv osv..

VI brugte det meste af vores rygepauser til at stå og være forargede sammen over den opførsel den nye pige havde overfor sin søn og vi klappede nærmest hinanden på skuldrene og var enige om at sådan skulle vores børn ikke behandles.

Der er siden gået lidt over 4 måneder og vores børn er også blevet ældre.
Min “venindes” søn kravler nu hvilket jeg synes er super dejligt for både hende og hendes søn men men men..

Hun går nærmest rundt fra solen står op til solen går ned og siger nej nej nej nej og atter nej til sin søn…

Gør hende så opmærksom på at hun ligner meget den pige fra mødregruppen hvad angår nej og slik..
Hendes svar er: “Nej nej.. Det er noget anderledes her”

Øhhh okay…

Undersøger så sagen og finder frem til en sag på nettet om en familie som ikke forstår at deres dreng på 16 måneder ikke forstår et nej.
En “ekspert” fortæller så at børn slet ikke forstår et nej da den del af hjernen ikke er udviklet til at forstå det.

Bringer sagen op for min “veninde” som kvitterer med at sige at hun kunne gøre det med sin søn som det passede hende og få ham til hvad hun ville.

Det er i en grad sandt nok men sagde til hende at hun lige så godt kunne sige “JA!” med samme tonefald som nej og udfaldet ville blive det samme og opfordrede hende til at distrahere ham hvis han gjorde noget som han ikke måtte…

Det var hun dybt uenig i og prøvede at overbevise mig om at han virkelig kunne forstå et nej..

Ser selv at han ikke forstå nej’et men derimod bliver ked af det når hun står og råber nej af ham også ikke gør mere ved det.

kommer så med min ærlige mening og siger at jeg synes det er synd for ham når han slet ikke er udviklet til at forstå et nej som vi voksne forstår det…

Bliver bare så sur for hvorfor sige nej til sit barn når forskere ved at den del af hjernen slet ikke er udviklet.. Fandt aldrig ud af hvornår deres hjerner egentlig er udviklet til at forstå et nej, kunne egentlig være spændende at finde ud af…