Nu hvor vi er blevet enige om babyprojektet kan starte inden for overskuelig fremtid, kan jeg slet ikke vente! Dagene snegler sig afsted, og jeg er allerede begyndt at planlægge hvor mange penge jeg skal lægge tilside hver måned, for at få råd til dit og dat.
Og jeg planlægger hvordan jeg skal fortælle det til mine forældre. Men selvom der er mindst 2 måneder til jeg er færdig med prævention, er jeg allerede ved at forberede migselv på udgifter, budget, indkøb og at være på forkant, og være forudseende.
Jeg kan næsten ikke vente, og jeg tror det kommer til at have en negativ indflydelse på min fertilitet, men måske er det en god idé at freake ud nu mens jeg stadig er på p-sprøjten, og så få noget ro til at koncentrere mig om noget andet, når præventionen udløber!
Min veninde er dog helt sikker på at jeg bliver gravid med en pige 8-10 uger efter jeg er stopped med prævention…
Er der andre end mig der har glædet sig til hele “projektet” inden det overhovedet er gået igang?