Ja med lidt inspiration fra tråden “Ud i tordenvejret” kommer denne tråd/erkendelse så..
Jeg er BANGE for tordenvejr!
Lige så snart jeg kan høre det buldre i det fjerne, bliver jeg Louise 3 år igen. Jeg holder mig inden dører og slukker for al unødvendig strøm, kravler op i sofaen og gemmer mig godt til under dynen. Her sidder jeg så og venter, alt imens jeg tæller sek. fra lynglimt til tordenbrag..
Jeg kommer først ud af mit skjul, når lyn og torden er langt borte og himlen viser en smuk og stille regnbue.. Kæresten synes jeg er tosset, med jeg kan virkelig ikke lide tordenvejr..
Er det virkelig bare mig der er mere end normalt småskør? Eller sidder der også andre ude i det danske land, som lige som mig bliver barn igen når tordenvejret er over os??