Fora Baby og Barn barnet Kæmper med faderen
Viser 11 indlæg - 1 til 11 (af 11 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #5458379
    Sangfuglen
    6385 Indlæg

    Ja, håber I forstår

    Men er det normalt at et barn på 5 nærmest dagligt skal udfordre sin far i form af OVERHOVEDET ikke at høre efter hvad han siger og være virkelig provokerende?
    Han er det slet slet ikke overfor mig.

    Jeg kan ikke finde ud af hvordan jeg skal forholde mig midt i de kampe. Om jeg skal mægle, om jeg skal støtte stefan om jeg skal holde mig helt udenfor. Jeg kan bare mærke, de påvirker mig og synes virkelig S takler det forkert, fordi han er nu begyndt at råbe af A og jeg VIL IKKE opdrage med råb. Og som man ved, så smitter sprog, så når S råber, så går der ikke lang tid, før jeg så råber.

    Er det normalt – what to do?

    #8661735
    LilleLuna
    6701 Indlæg

    ØV hvor lyder det ikke skide sjovt. Har ikke lige noget gyldent trick, desværre. Men jeg tænker, at du bliver nødt til at tale det igennem med S. Man skal jo gerne blive nogenlunde enige om opdragelsesmetoden, og jeg er helt enig med dig i, at det ikke hjælper et hak at råbe. Men jeg kan forestille mig at det er vildt svært for ham at keep’e sit cool, når det hele tiden kun er ham, der får al trodsen. Vi er jo kun mennesker, og han bliver vel ramt på sine følelser.

    #8661727
    Buna
    3012 Indlæg

    Vi har også mange kampe med Liam, da han grundet han sensitivitet ofte reagerer voldsomt og vi er efter meget snakken frem og tilbage kommet frem til en løsning der hedder de kampe A tager blander jeg mig ikke i og omvendt, som udgangspunkt. Beder den der tager kampen og “hjælp”, “hjælper” man selvfølgelig, MEN vi retter ikke på hinanden og på den måde den anden part håndterer tingene på.
    Det har vi været nød til for ellers ville det ende med at vi stod og råbte af hinanden.

    #8661728
    Sangfuglen
    6385 Indlæg

    @LilleLuna wrote:

    ØV hvor lyder det ikke skide sjovt. Har ikke lige noget gyldent trick, desværre. Men jeg tænker, at du bliver nødt til at tale det igennem med S. Man skal jo gerne blive nogenlunde enige om opdragelsesmetoden, og jeg er helt enig med dig i, at det ikke hjælper et hak at råbe. Men jeg kan forestille mig at det er vildt svært for ham at keep’e sit cool, når det hele tiden kun er ham, der får al trodsen. Vi er jo kun mennesker, og han bliver vel ramt på sine følelser.

    Han bliver nemlig så meget ramt på følelserne. Og vi skal helt klart have talt om det. Det er bare svært, fordi jeg tror faktisk på, det er et af de steder, hvor vi har “størst problemer”. Jo mere han ligesom “gør det forkerte” jo mindre har jeg lyst til han skal være her. Jeg mener jo, han er den voksne, så må han da lige gå og tælle til ti eller bede mig om hjælp, men det ser han som et nederlag og tabt kamp overfor A, hvor jeg prøver at sige, at det viser jo bare ingen af os går ind for dårlig opførsel.

    Og jeg synes, det er hårdt, fordi vi har ALDRIG været uenige om opdragelsen før. Men så måtte det vel også komme 😛 Jeg må vidst iføre mig mægler-hatten og få talt med ham efter eksamenerne, når han har hovedet med sig igen :snedig:

    #8661729
    Sangfuglen
    6385 Indlæg

    @Buna wrote:

    Vi har også mange kampe med Liam, da han grundet han sensitivitet ofte reagerer voldsomt og vi er efter meget snakken frem og tilbage kommet frem til en løsning der hedder de kampe A tager blander jeg mig ikke i og omvendt, som udgangspunkt. Beder den der tager kampen og “hjælp”, “hjælper” man selvfølgelig, MEN vi retter ikke på hinanden og på den måde den anden part håndterer tingene på.
    Det har vi været nød til for ellers ville det ende med at vi stod og råbte af hinanden.

    Den regel har vi også altid haft herhjemme, men der har jeg også haft tillid til vi har været enig om grundstenen – at vi ikke råber/bliver sure. Jeg vil opdrage positivt OGSÅ der hvor det handler om trods. Føler tilliden imellem ungerne forsvinder, hvis man er den sure i opdragelsen.

    Men tror også S føler sig svigtet af mig, fordi jeg netop er begyndt at blande mig – så vi skal vidst lige have fundet en løsning der også fungerer for ham.

    #8661730
    Pellefanten
    6650 Indlæg

    Jeg er heller ikke tilhænger af “råb”, men bestemthed gør ingenting.

    Tror du er nødt til at tage en snak med S, lad ham vide at han har din ryg, men at han ellers styrer slagets gang i fht. kampene. Og så tror jeg det er vigtigt, at du også viser overfor A, at det ikke er en okay opførsel. Begrund gerne. Jeg er meget tilhænger af den måske nok lidt for pædagogiske vinkel af det, men jeg er sikker på, at børn forstår det, hvis det også fortælles i børnehøjde, og gerne med begreber som de forstå. Det kunne f.eks. være, hvis du nu har ham på tomands hånd, at fortælle ham, at det ikke er okay at snakke sådan, det lyder rigtig grimt, at far faktisk bliver rigtig ked af det og at han faktisk meget hellere vil have et knus. Noget i den dur.

    #8661731
    Sangfuglen
    6385 Indlæg

    @Pellefanten wrote:

    Jeg er heller ikke tilhænger af “råb”, men bestemthed gør ingenting.

    Tror du er nødt til at tage en snak med S, lad ham vide at han har din ryg, men at han ellers styrer slagets gang i fht. kampene. Og så tror jeg det er vigtigt, at du også viser overfor A, at det ikke er en okay opførsel. Begrund gerne. Jeg er meget tilhænger af den måske nok lidt for pædagogiske vinkel af det, men jeg er sikker på, at børn forstår det, hvis det også fortælles i børnehøjde, og gerne med begreber som de forstå. Det kunne f.eks. være, hvis du nu har ham på tomands hånd, at fortælle ham, at det ikke er okay at snakke sådan, det lyder rigtig grimt, at far faktisk bliver rigtig ked af det og at han faktisk meget hellere vil have et knus. Noget i den dur.

    jamen alt det der det gør jeg skam. jeg er også meget stor tilhænger af samtale med sine børn. Og det er det, A er vant til, så det der råberi S kommer med for tiden, jeg kan bare se, det påvirker A så meget. Og det gør det selvfølgelig også S – han er ligesom bare den voksne, så han burde bare ikke gøre det.

    Men vi må se hvad en snak kan gøre ved det.

    #8661732
    Dhakira
    4264 Indlæg

    Jeg tænkte, at det måske ville være en mulighed at i en aften satte jer og snakkede og blev enige om en konsekvens der skal være når han ikke høre efter. Jeg er slet ikke fan af time out, men det kan være effektivt en gang imellem at tage børnene ud af situationen og så tale med dem bagefter, i stedet for at skælde dem ud midt i det hele.

    Eller evt. fjerne en “gode” han normalt har, f.eks. hvis han normalt får lov til at se tegnefilm før sengetid, så kunne det blive taget fra ham. Først give ham en chance, og fortælle ham hvad konsekvensen bliver hvis han fortsætter, og fortsætter han, så er der ikke nogen tegnefilm (eller hvad der nu måtte virke hos jer).

    Ved ikke hvor meget tid S bruger ham, men måske kunne det være et tegn på, at han er nået en alder, hvor han trænger til lidt mere opmærksomhed/modspil fra en mand, så det kunne måske også være en mulighed, hvis S tog ham ud alene engang imellem og spillede fodbold, eller hvad de nu kan lide at lave sammen…

    #8661733
    Nikoline
    4640 Indlæg

    Det er altid svært at udlede det helt store, ud fra en lille brøkdel af andres hverdag – men jeg tænker, om det eventuelt kan være fordi, han kan mærke, at S generelt er mere “streng” end du er?

    Jeg spørger fordi, jeg selv har været der. Da jeg boede sammen med Magnus far (som ikke er far til Emily) var det mig, der var den strenge. Emily og jeg havde konstant konflikter, og jeg følte virkelig, at hun ligefrem opsøgte dem. Der var aldrig noget hendes og S imellem. Vi tog en aften en snak om opdragelse og fandt fælles fodslag. Vi blev enige om ikke at blande os i hinandens måde at håndtere tingene på foran børnene. Der skal bare ikke meget til, før børnene kan mærke, at mor og far ikke er enige – og så er det nemlig de søger den “gode” og konflikter med den strenge. Vi fik løst vores konflikter ret hurtigt herefter.

    Måske har jeres intet med ovenstående at gøre, så springer du bare mit indlæg over 🙂

    Jeg håber, I finder en løsning, for det er bare ikke sjovt at stå i :usikker: :blomst:

    #8661734
    Sangfuglen
    6385 Indlæg

    @Nikoline wrote:

    Det er altid svært at udlede det helt store, ud fra en lille brøkdel af andres hverdag – men jeg tænker, om det eventuelt kan være fordi, han kan mærke, at S generelt er mere “streng” end du er?

    Jeg spørger fordi, jeg selv har været der. Da jeg boede sammen med Magnus far (som ikke er far til Emily) var det mig, der var den strenge. Emily og jeg havde konstant konflikter, og jeg følte virkelig, at hun ligefrem opsøgte dem. Der var aldrig noget hendes og S imellem. Vi tog en aften en snak om opdragelse og fandt fælles fodslag. Vi blev enige om ikke at blande os i hinandens måde at håndtere tingene på foran børnene. Der skal bare ikke meget til, før børnene kan mærke, at mor og far ikke er enige – og så er det nemlig de søger den “gode” og konflikter med den strenge. Vi fik løst vores konflikter ret hurtigt herefter.

    Måske har jeres intet med ovenstående at gøre, så springer du bare mit indlæg over 🙂

    Jeg håber, I finder en løsning, for det er bare ikke sjovt at stå i :usikker: :blomst:

    Nej det er faktisk det, jeg synes, er underligt. Men det er egentlig mig, der er den strenge. Eller, der er bare ingen tvivl om, at når jeg siger noget, så mener jeg det.

    Jeg fik mig en snak med A i morges og han siger, det er fordi, han savner sin far. S er svær at lave noget med for tiden, da han falder i søvn konstant. Det er hårdt for ham at studere, arbejde og være familiefar, og i skoleperioderne, der går det altså ud over os som familie. Men Aron savner at “have en far i hverdagen”. Selvfølgelig har han S, men må jo give drengen ret. Så det A egentlig siger, er, at han hellere vil have en provokerende/vred reaktion fra sin far, end at hygge med ham, fordi ellers falder S i søvn. Så det er jo noget S skal vide.

    #8661726
    Sangfuglen
    6385 Indlæg

    @Dhakira wrote:

    Jeg tænkte, at det måske ville være en mulighed at i en aften satte jer og snakkede og blev enige om en konsekvens der skal være når han ikke høre efter. Jeg er slet ikke fan af time out, men det kan være effektivt en gang imellem at tage børnene ud af situationen og så tale med dem bagefter, i stedet for at skælde dem ud midt i det hele.

    Eller evt. fjerne en “gode” han normalt har, f.eks. hvis han normalt får lov til at se tegnefilm før sengetid, så kunne det blive taget fra ham. Først give ham en chance, og fortælle ham hvad konsekvensen bliver hvis han fortsætter, og fortsætter han, så er der ikke nogen tegnefilm (eller hvad der nu måtte virke hos jer).

    Ved ikke hvor meget tid S bruger ham, men måske kunne det være et tegn på, at han er nået en alder, hvor han trænger til lidt mere opmærksomhed/modspil fra en mand, så det kunne måske også være en mulighed, hvis S tog ham ud alene engang imellem og spillede fodbold, eller hvad de nu kan lide at lave sammen…

    Ud fra hvad A siger, så har du nemlig lige præcis ret i det sidste. Og jeg er også meget imod at tage goder fra dem. Prøver meget selv at bruge ja-pædagogik. Det vil sige, at i stedet for at fokusere på det, de gør forkert, så fokusere på det, de gør rigtigt og lede dem derhen i stedet for. Og i de situationer, hvor det ikke virker, der bruger jeg time-out som en tænker, ikke tidsbestemt men når de er klar til at tale, må de tale.

Viser 11 indlæg - 1 til 11 (af 11 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.