Bedøvelse under fødsel

@Aleksandra wrote:

Næh nej, jeg er skam med dig der.

Og ville ønske at jeg havde fået mere. Sikkert politisk ukorrekt, men for min skyld kunne de sagtens have givet mig mere (altså KUN så længe det ikke går ud over baby, selvfølgelig).

helt enig, jeg sku også bare ha så meget som jeg kunne få. selvom jeg fik både epidural og pudendus synes jeg, at jeg mærkede mere end rigeligt at jeg fødte et barn.
kan ikke se, hvorfor jeg sku ha mere ondt end højest nødvendig – og så længe det ikke gik ud over barnet selvfølgelig.
når jeg engang ska ha barn nr 2 vil jeg også tage i mod al det smertelindring jeg kan få.

@Aleksandra wrote:

Jeg er fuldstændig helt og aldeles enig.

Hvorfor SKAL man føde i smerte? Fint nok for dem der gerne vil – jeg er bare ikke en af dem.

nej det er jeg heller ikke og uanset hvor meget smertelindring man får, så vil der altid være forbundet smerte med fødsel – ihvertilfald med de smertelindrende tilbud der er idag.

Jeg bliver sådan lidt trist når jeg læser de tråde med bedøvelse/ ikke bedøvelse under fødslen. Det er som om holdningen er at får man smertelindring er der nærmest noget “galt” med en, og alle kan da føde uden noget?

jeg har prøvet begge ting, og synes egentlig ikke jeg var hverken værre eller bedre af at have fået noget smertelindrende/ ikke fået noget smertelindrende. Det passede vel bare til de forskellige fødsler- for ALLE fødsler er altså forskellige!

Min søster f.eks har gået med småveer i 3 dage, jeg har ikke haft en fødsel der tog over 12 timer fra første ve.. Men stadig var de ENORMT forskellige. Thor var ude på under 6 timer fra første ve. Med ham fik jeg pethidin der virkede ca. et kvarter fordi mit adrenalin kørte så stærkt- så ondt havde jeg. Resten af fødslen foregik uden hjælp andet end en smule ilt til allersidst..

Det var slet ikke en rar fødsel for mig, da det gik alt for stærkt og jeg var så plaget af smerter.. Men da han kom ud var det jo lykkeligt glemt 😀

Med Patrick fik jeg slet ikke noget, men fik derimod vestimulerende drop, så jeg åbnede mig 4 cm på en time.. AV AV siger jeg bare.. Jeg blev klippet og syet og han blev taget med kop fordi hans hovede stod forkert.. og jeg ville ønske jeg havde fået noget smertestillende.. det ville jeg virkelig.. jeg føler mig bestemt ikke “sej” eller “elitær” fordi jeg fødte uden smertestillende…

Lianna fik jeg epidural, fordi jeg vidste jeg nok skulle have ve-drop igen- og det var klart den bedste fødsel for mig, men alligevel også den værste fordi hun havde det skidt i min mave..

Jeg syntes også engang at epidural og andet kemisk smertelindrende var noget fyha, og noget man skulle undgå fordi “man” jo skulle føde “naturligt”.. Men sådan er det bare ikke altid, og nogle har brug for smertelindringen mere end andre.. og INGEN skal nogensinde høre et ondt ord fra mig fordi de valgte hverken det ene eller det andet.

Og til dem der siger at man får dårlige presseveer af epidural… Lianna er født på 1 presseve… stik den 😆

Respekt til alle der har født, hvadenten det var med eller uden smertelindring, ved kejsersnit, i gangen derhjemme eller på hovedet i en skraldespand.. Vi er jo alle mødre og har skønne unger efter fødslen.

Er smertelindring virkelig et fy-ord?

Jeg fik intet 🙂

Da jeg skulle føde, havde jeg den indstilling, at jeg ville tage det som det kommer. Jeg havde på forhånd bestemt mig for, at jeg ville have en epiduralblokade, når det blev for meget. Og en pudendusblokade til når jeg skulle presse.

Da jeg kom på sygehuset efter jeg havde haft kraftige veer i 28 timer og kun havde åbnet mig 4 cm, fik jeg en varmepude. Synes simpelthen det var så ubehageligt, at ligge med den. Jeg blev tilbudet badekar, men kunne slet ikke oevrskue, at skulle rejse mig fra sengen. Havde også ligget i badekar hele natten derhjemme, så det hjalp ikke mere.
Efter 30 timer med veer, fik jeg en epidural. Den lå jeg så med i næsten 12 timer. Det tog nemlig så lang tid før jeg åbnede mig de sidste 6 cm.

Fik ilt i to timer imens jeg lå og ventede på at min datter skulle trænge ned gennem bækkenet. Havde de mest vanvittige smerter der og de fandt så også ud af at hun vendte forkert og kunne ikke trænge ned gennem bækkenet. Fik vestimulerende, da jeg skulle åbne mig den sidste halve cm og imens vi ventede på at hun skulle trænge ned gennem bækkenet. Men der skete bare ingenting.

Det endte med akut kejsersnit, så jeg fik aldrig pudendusblokaden. Men fik så tilgengæld endnu en rygmarvsbedøvelse (eller hvad de nu kalder dem der bruges til kejsersnit).

Fik morfin efter kejsersnittet, da jeg skulle vaskes og have skiftet tøj.

Næste gang jeg skal føde, vil jeg igen gerne have en epidural. Og en pudendusblokade, hvis jeg er heldig, at nå så langt.

Fik ingen bedøvelse ..
Og fik jeg ikk, fordi jeg ikk havde brug for det ..

Sys ikk man er “svagere” fordi man har eller ska ha bedøvelse, under ens fødsel .

Kram <3

@Metamango wrote:

@spender wrote:

Jeg bliver sådan lidt trist når jeg læser de tråde med bedøvelse/ ikke bedøvelse under fødslen. Det er som om holdningen er at får man smertelindring er der nærmest noget “galt” med en, og alle kan da føde uden noget?

jeg har prøvet begge ting, og synes egentlig ikke jeg var hverken værre eller bedre af at have fået noget smertelindrende/ ikke fået noget smertelindrende. Det passede vel bare til de forskellige fødsler- for ALLE fødsler er altså forskellige!

Min søster f.eks har gået med småveer i 3 dage, jeg har ikke haft en fødsel der tog over 12 timer fra første ve.. Men stadig var de ENORMT forskellige. Thor var ude på under 6 timer fra første ve. Med ham fik jeg pethidin der virkede ca. et kvarter fordi mit adrenalin kørte så stærkt- så ondt havde jeg. Resten af fødslen foregik uden hjælp andet end en smule ilt til allersidst..

Det var slet ikke en rar fødsel for mig, da det gik alt for stærkt og jeg var så plaget af smerter.. Men da han kom ud var det jo lykkeligt glemt 😀

Med Patrick fik jeg slet ikke noget, men fik derimod vestimulerende drop, så jeg åbnede mig 4 cm på en time.. AV AV siger jeg bare.. Jeg blev klippet og syet og han blev taget med kop fordi hans hovede stod forkert.. og jeg ville ønske jeg havde fået noget smertestillende.. det ville jeg virkelig.. jeg føler mig bestemt ikke “sej” eller “elitær” fordi jeg fødte uden smertestillende…

Lianna fik jeg epidural, fordi jeg vidste jeg nok skulle have ve-drop igen- og det var klart den bedste fødsel for mig, men alligevel også den værste fordi hun havde det skidt i min mave..

Jeg syntes også engang at epidural og andet kemisk smertelindrende var noget fyha, og noget man skulle undgå fordi “man” jo skulle føde “naturligt”.. Men sådan er det bare ikke altid, og nogle har brug for smertelindringen mere end andre.. og INGEN skal nogensinde høre et ondt ord fra mig fordi de valgte hverken det ene eller det andet.

Og til dem der siger at man får dårlige presseveer af epidural… Lianna er født på 1 presseve… stik den 😆

Respekt til alle der har født, hvadenten det var med eller uden smertelindring, ved kejsersnit, i gangen derhjemme eller på hovedet i en skraldespand.. Vi er jo alle mødre og har skønne unger efter fødslen.

Er smertelindring virkelig et fy-ord?[/quote

Jeg tror ikke at man får dårligere presseveer af en epidural, men babyen er derimod længere tid om at “trænge” ned gennem bækkenet. Nogle kan ikke mærke sine presseveer ordenligt, når de ligger med epiduralbedøvelse, og ved derfor ikke hvornår de skal presse igennem.

Nu er man jo “kun” bedøvet i ryggen, så presseveerne burde nu være tydelige nok. det var de ihvertfald for mig. Om det er så er fordi jeg havde født før at hun blev født i en presseve kan jeg ikke udelukke. Jeg kunne mærke hendes hovede vandre hele vejen ned igennem “fødselskanalen” og ud. Da hovedet var ude var presseveen slut, men jeg pressede videre fordi jeg var så bange for at hun skulle tage skade til aller aller sidst.

Men jeg kan ikke udelukke at det for en 1.gangsfødende ikke vil være så “åbenlyst hvad man skal”.. Min epi virkede perfekt, og kunne nemt presse med på veen.. he he.. VEEN.. cool