-
Indlæg
-
*HJÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆLP*
jeg er gravid. jeg er 7+2 henne. har bestilt abort.
men er meget i tvivl, især fordi dagen kommer imorgen, hvor jeg skal op og have den første pille, og selve aborten finder sted på onsdag.jeg er mega ked af det. vil gerne have barnet. men min kæreste vil ikke.
vi har kun været sammen i knap fire måneder, og vores forhold kører ikke speciel godt. han er i mod at jeg beholder barnet, og vil ikke trådse hans ønske, det gør så ondt. for jeg er virkelig forelsket i ham. 🙁han siger at han gerne vil støtte mig hele vejen i igennem aborten, han magter bare ikke at have et barn nu. han er ærlig omkring det.
men alligevel er jeg ked af det og i tvivl nu.hjælp mig.
Stil dig de her spørgsmål:
1:
kan du se din kæreste i øjnene efter en abort?
2:
kan du græde og finde trøst i ham når du ved han tvang dig igennem det mod dit ønske? (for det er tvang)
3:
kan du leve med dig selv hvis du får en abort? eller ved du nu at du vil fortryde?For jeg kan lige så godt sige det som det her, en kæreste kan du altid finde – men får de fjernet et barn er det bare væk og det er der ingen fortrydelsesret på.
Du siger selv, at det ikke går godt – tror du så jeres forhold overlever en abort? For det lyder ikke til at det overlever uanset hvad du vælger. Ikke alle forhold er “meant to be”.Gør op med dig selv. Du skal ikke leve livet efter hvad andre diktere. Vælger du at beholde:
Hvis han så melder ud, så lad ham melde sig helt ud. Han skal ikke presses ind i barnets liv medmidnre han selv ønsker det.Pas på dig selv, du er den eneste dig og en abort ødelægger en mere end folk tror. Især en uønsket en af slagsen.
ja jeg stod i samme situation som dag da jeg skulle have Oscar…
Vi havde været kæretser i 4 mdr og så HOV blev jeg garvid… 😕 jeg var ikke i tvivl jeg skulle have det barn. for en abort skulle jeg ikke have.
Oscars far sagde NEJ, vi ska ikke have et barn, men jeg sagde JO…
Den gang kunne jeg ikke se det fra hans side, og tænte kun på mig selv.
Han blev dog ved mig og begyndte da også at glæde sig. jeg gik så fra ham 2 mdr efter, da jeg kunne mærke det ikke var ham jeg skulle leve med resten af mit liv. så gad ikke spilde til på ham mere. (måske ikke liiiige det bedste tidspunkt at gøre det på.MEN… jeg fulgte mit hjerte)
Idag har jeg jo en ny djeligt kæretse, og Oscar er ved hans bio far hver anden weekend. og det fungere fint.Følg dit hjerte. Men tænk også lidt på ham. det er jo også hans liv du vender 180grader!!!!
Er super ked af at høre om din meget svære situation..!!
Håber du har truffet et valg du selv er okay med….Og så vil jeg lige høre hvad det endte med??
Først og fremst, held og lykke, ved du vil vælge det rigtige for dig selv.
1 du ska huske, det er dig selv du ska se i øjnene resten a livet, ik ham, ik din mor, ingen andre end dig selv. Kan du det hvis du får en abort?
2. Barnet bliver ved dig resten a livet, det er der overhovedet ingen garanti for at han gør.Håber virkeligt du finder svar i dit hjerte, men kom lige med en update så vi ved hva du ha valgt.
Og en ting kan du være sikker på, du har alverdens støtte herindefra 😀Jeg synes helt bestemt, du skal lytte til dit inderste….. Som skrevet før har du ingen garanti for, at I bliver sammen selvom du vælger abort. Og forestil dig lige hvilket pres, der vil blive sat på jeres forhold, hvis du ender med en abort, du i bund og grund ikke ønsker….
@Mango wrote:
Stil dig de her spørgsmål:
1:
kan du se din kæreste i øjnene efter en abort?
2:
kan du græde og finde trøst i ham når du ved han tvang dig igennem det mod dit ønske? (for det er tvang)
3:
kan du leve med dig selv hvis du får en abort? eller ved du nu at du vil fortryde?For jeg kan lige så godt sige det som det her, en kæreste kan du altid finde – men får de fjernet et barn er det bare væk og det er der ingen fortrydelsesret på.
Du siger selv, at det ikke går godt – tror du så jeres forhold overlever en abort? For det lyder ikke til at det overlever uanset hvad du vælger. Ikke alle forhold er “meant to be”.Gør op med dig selv. Du skal ikke leve livet efter hvad andre diktere. Vælger du at beholde:
Hvis han så melder ud, så lad ham melde sig helt ud. Han skal ikke presses ind i barnets liv medmidnre han selv ønsker det.Pas på dig selv, du er den eneste dig og en abort ødelægger en mere end folk tror. Især en uønsket en af slagsen.
hvor ville jeg ønske at jeg havde snakket med dig inden jeg fik min abort.
Det havde godt nok sparet mig for en masse had mod mig selv.
Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.