Så blev han bidt endnu en gang – Det lille pus. Denne gang er der gået hul 3 steder, på trods af at der er blevet bidt gennem tøj.
Jeg har ikke tænkt mig at overreagere, men tanken om at han på sin 2. dag tilbage fra ferie allerede er blevet overfaldet igen skræmmer mig og jeg kan ikke lade være med at tænke på hvor længe det skal stå på og hvor længe det kommer til at præge hans dagpleje ophold.
Hvad stiller man op?
Lader man dem bare være og lader ham blive bidt, skal man henvende sig til forældrene, eller tager man ham ud af dagplejen hvis det fortsætter over en periode?