Hej tøser.
håber nogen af jer kan komme med lidt råd til hvad min kæresteog jeg kan gøre. Kærestens storesøster fødte en lille dreng for en måned siden og de har altid hentydet til at min kæreste og jeg skulle stå fadder fordi vi nu osse selv skulle have en lille en og derved beviste vi kunne tage ansvar for et lille barn. Nu har vi så fået af vide at det skal vi ikke fordi vi simpelthen ikke er ansvarlige nok eller modne nok.
Det kan godt være det er fordi jeg er så hormonfyldt, men i mine ører kunne de ligeså godt have sagt “vi regner ikke med at i kan finde ud af at passe et barn, heller ikke det i selv venter og at i ikke rigtig bliver til noget i fremtiden”. Hans søster er nemlig meget besat af at vi har ét lån i banken (selvom det er betalt af om et år) og at vi ikke har en uddannelse (men er igang begge to).
Tilgengæld er kærestens lillesøster, lillebror og biofar blevet faddere.
Undskyld, men det gjorde sQ ondt at få af vide! Især når vi selv venter drømmeprinsessen!
Da jeg ikke er en del af deres familie på samme måde som min kæreste er det nok mest på min kærestes vegne jeg blev lidt ked af det da ALLE hans søskende og begge biofoældre er blevet noget for den lille men ikke ham og han selv skal til at bevise han kan være en far.
Hvordan ville i forholde jer?
Og hvordan ville i forholde jer overfor at kæresten blev såret?
Undskyld det blev så langt, men det gør faktisk lidt ondt!