-
ForfatterIndlæg
-
30. december 2009 kl. 0:56 #5411687
Selma
303 IndlægEfter at have været sammen med en masse børn i familien her i julen og efter at have læst en tråd herinde, fik jeg lyst til at starte en ny tråd omkring det, når børn kan/ikke kan lege selv.
Min brors datter fx er faktisk ret dårlig til at lege alene, selvom hun er 4 år. Hun er indtil videre enebarn og er vant til en masse opmærksomhed fra både forældre og bedsteforældre osv, og det er jo fint nok, men det er faktisk lidt en belastning, at hun altid hænger på dem. Hun er en fantastisk pige, men hun kan på ingen måde aktivere sig selv. Hvis hun gør, så er det kun i 10-15 min af gangen, og så hænger hun igen over sine forældre. Det kan være lidt irriterende, når hun fx går fra bordet, og så plager sine forældre om at gå med ind på hendes værelse etc, når vi sidder og har en hyggelig middag med familie og venner. Jeg kom så til at tænke på, om det egentlig er noget personlighedsmæssigt, eller om man kan vænne børnene til det?
Mine børn har altid været gode til at lege både selv, men også med hinanden. De ved fx, at hvis de går fra bordet før alle os andre, så skal de altså også lege selv, og det synes jeg er meget rart. Jeg elsker jo mine drenge, men kan altså ikke være over dem 24/7, og når jeg fx skal lave mad eller gøre rent, så er det specielt vigtigt for mig, at de forstår, at de ikke altid skal hænge op og ned af mig eller en anden voksen, for det er udmattende i længden, og jeg har jo også ting, der skal ordnes i huset og sådan.
Min niece leger jo også en del selv i børnehaven, og jeg tænker lidt, om det mon er fordi der så ikke er en voksen, der altid giver sig og laver præcis det, hun vil lave? Det viser hun jo, at hun egentlig godt kan, når det kommer til stykket, men bare ikke gør det derhjemme. Så er det noget, man kan vænne dem til? Eller er nogle børn bare ikke så gode til at aktivere sig selv uden at komme til at kede sig lidt?
Bare lidt undren herfra. Håber ikke mit indlæg blev for langt.
Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.