-
Indlæg
-
Ih jeg er ved at få grå hår i en meget tidlig alder 😉
Emilie på snart tre år er en bestemt pige med et meget stort temperaments om hun jo selvfølgelig ikke har lært at styre endnu.
Hver aften når hun er kommet i seng og ligger der så stille og roligt får jeg tårer i øjnene fordi jeg ikke altid kan magte hendes “anfald” i løbet af dagen. Man ved aldrig hvornår det kommer, det kan starte med den mindst lille ting som fx hendes sko driller hende eller sådan noget. Hun hyler og skriger op og reagerer med med hele kroppen (nogle gange hopper hun rundt andre gange danser hendes ben rundt som om hun ikke selv styrer dem).
Vores problem er jo så at vi ikke aner hvad vi skal stille op med hendes ture. Det er klart det er blevet værre efter William blev født men det var også slemt før så tror ikke det går over sådan bare lige.
Andre der har børn med temperament? Hvad gør i for at hjælpe dem?
Håber virkelig på svar med råd for jeg synes det er frygteligt ikke og kunne nå hende når hun har det svært. 😥
Ville have skrevet dejligt at vide at andre har det på samme måde men det er det jo ikke. Bare dejligt at man ikke er alene ik?
Ved du hvad jeg mener?
Som skrevet gør det selvfølgelig det hele værre at hun er blevet store søster men det er ikke den grundlæggende grund jo, hun er født med temperamentet.
Har desværre en elendig sundhedsplejerske som ikke hører en dyt af hvad man siger og svarer både i øst og i vest. 🙁
har også en datter med de samme ture, jeg prøver på at få hende til at sætte ord på problemet og hvis hun biver rigtig hidsig komeer hun ind og køle af på sit værelse også kan vi snakke om det når hun er rolig.. har i ikke et åbenthus med flere sp der hvor i bor?? så kan du få råd af flere..
Nu er min så ikke så stor som din. Men kender det desværre allerede.
Emilia kaster sig ned på gulvet/jorden når hun ikke får sin vilje. F.eks. hvis hun skal have sko på, og hun ikke lige mener hun skal have det. Hvis jeg ligger gaflen på den forkerte side af tallerknen kaster hun sig rundt i sin stol og græder/skriger. Kører armen langs bordet og fejer dermed tallerken, krus mm ned på gulvet. Tidligere bankede hun også hovedet ned i bordet, men det er heldigvis holdt nu. Og det eneste jeg kan gøre er at vente lidt, og så prøve at ligge gaflen over på den anden side, som som regel virker. Ligesom hvis jeg rækker hende koppen så hun kan tage ved den og drikke. Det er heller ikke altid jeg må det. Så laver hun lige “nummeret” igen og jeg venter lidt og stiller så koppen foran hende (efter jeg har holdt ved tallerken mm så det ikke røg på gulvet 😉 )
Hun kaster også rigtig meget med tingene generalt. Der behøver jeg ingen gang være indblandet. Hvis hun bliver sur over et eller andet, så kaster hun lige hvad der er i nærheden. Som har resulteret i, at jeg INGEN ting har på bordene mere. Alt er flyttet op på hylder 😆 eller ligger knust i skraldespanden 🙁
Frygter virkelig trodsalder 😥 hvis hun ikke allerede er kommet i den. SP siger der ikke er noget at gøre, andet end at fortælle hende, at jeg f.eks. ikke vil have at hun kaster med tingene. Og at jeg forstår at hun bliver sur/kan se hun bliver sur mm.
Dette hjalp overhoved ikke 😀 For tror ikke det er af samme grund, at vores 2 er “banditter” 😉 Men det er nok en reaktion på det at blive storesøster. Men ved ikke, hvad man kan gøre.
Selvom Noah ikke er så stor er han spækket med temperament.
Hvis noget legetøj vælter mens han leger med det eller han kommer til at kører ind i noget med hans gå-vogn KASTER han sig mod jorden og slår arme og ben i gulvet. Ofte græder han i op til 10 min. af raseri før han holder op.
Og hvis jeg kommer til at stille vandet før jeg stiller maden foran ham, så hviner han i viljen sky, skubber det væk, kaster sig tilbage i stolen og sidder sådan skrigende et par minutter, før han giver op og tager maden selvom den blev serveret på forkert måden.
Noah kaster sig allerede på gulvet nede i supermarkedet, når han ikke må få sin vilje. Han er helt klart også først med temperament og tror kun det bliver værre, jo størrre han bliver og jo mere han forstår.
Herhjemme hjælper det at ignorere han, gå væk og lade ham ligge og skabe sig. Så giver han hurtige op end hvis man sidder ved ham og prøver at berolige ham.
Mads er så udad reagerende at han nu er ved at blive udredt for om der er psykisk galt med ham.
Men jeg har siden han var lille holdt ham når han fik de anfald fordi han ellers kan gøre skade på sig selv, nu er han bare så stor at jeg nød til at sætte ham på værelset til han slapper af…
Men Mads er os virkelig slemt, altså det er sådan at vi selv nogen gange får et chok.@LaKRISen wrote:
Selvom Noah ikke er så stor er han spækket med temperament.
Hvis noget legetøj vælter mens han leger med det eller han kommer til at kører ind i noget med hans gå-vogn KASTER han sig mod jorden og slår arme og ben i gulvet. Ofte græder han i op til 10 min. af raseri før han holder op.
Og hvis jeg kommer til at stille vandet før jeg stiller maden foran ham, så hviner han i viljen sky, skubber det væk, kaster sig tilbage i stolen og sidder sådan skrigende et par minutter, før han giver op og tager maden selvom den blev serveret på forkert måden.
Noah kaster sig allerede på gulvet nede i supermarkedet, når han ikke må få sin vilje. Han er helt klart også først med temperament og tror kun det bliver værre, jo størrre han bliver og jo mere han forstår.
Herhjemme hjælper det at ignorere han, gå væk og lade ham ligge og skabe sig. Så giver han hurtige op end hvis man sidder ved ham og prøver at berolige ham.
Rart at læse, at jeg ikke er den eneste med en “baby” som har et stort temperament, desværre.
Ja kan da godt se at vi langt fra er et enestående tilfælde og kan også se på svarene at i prøver de samme ting som vi prøver med emilie.
Først prøvede vi at sætte os ned ved hende og prøve at få hende til og forstå at det er ok at blive gal men at det ikke hjælper at man får et flip.
Andre gange har vi prøvet time out og jeg synes faktisk det er det der hjælper bedst. så får hun lov at falde til ro og få styr på sig selv og så prøver vi igen med det der gik galt, hvis det fx var skoene der drillede.
Det er svært for mig at sætte mig ind i det hun føler for jeg ejer næsten ikke temperament men det gør min mor og søster tilgengæld. det er lidt pudsigt for Julie er nøjagtig lige som jeg var som barn og Emilie er som min søster.
Kram til alle med krudt ugler der ikke helt kan styre sine egne følelser
Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.