Jeg har ALTID været at den mening at børn skal være sammen med dyr, de skal lære at respektere alt levende og de skal lære at føle omsorg for andre ting, og her er et kæledyr jo rigtig godt – Også for at lære ansvarsfølelse.
Nu er det desværre sådan at da jeg var gravid med Sakarias udviklede jeg allergi overfor rigtig mange pelsdyr, det er dog værst med katte, kaniner og korthårede hunde.
Derfor er min drøm at få en Chihuahua sammen med Sebastian, men det er ikke noget der kan lade sig gøre lige nu. Vi har derfor flere gange snakket om at anskaffe os en kanin, men den ville i så fald skulle bo ude.
Kan en kanin godt bo ude hele året? Altså det ved jeg de kan, da jeg som barn havde en udeboende kanin, men det var i et lukket skur hvor buret stod 1 meter over jorden. Hvordan ville det i praksis kunne lade sig gøre når der ikke er et skur tilrådighed til en evt kommende kanin?
Er der andre gode kæledyr, som et barn på 8 år vil kunne havde det sjovt sammen med – Uden at hans mor bliver kvalt?
– Og hvad er jeres erfaringer med børn og kæledyr.
Smil