Børn uden venner – en sød historie

Jeg arbejdede i en børnehave i Holte for et par år siden. Jeg elskede det sted overalt på jorden, og bliver stadig melankolsk over at tænke på at jeg forlod så dejligt et sted. I den børnehave var der en pigegruppe på 4 piger, som havde et nært sammenhold, og en dag til personale møde, siger en af pædagogerne: “Det er da utroligt som Thilde (Opdigtet navn) er kommet med i pigegruppen.” Udefra så det ud som om at de 4 piger altid havde leget sammen.. Men det viste sig så at Thilde havde været enormt genert førhen og ingen havde at lege med.. Hendes mor valgte at gribe ind, fordi hun ikke brød sig om at se hendes datter blive holdt udenfor.. Hun inviterede sammen med Thilde de tre andre piger med hjem, og hyggede om dem. Pludselig fik de andre piger øjnene op for hvor sjovt det faktisk kunne være at lege med Thilde, når man først kendte hende.. Hun var bare typen der lige skulle tø lidt op og have en chance.

Nogen vil nok mene at man ikke skal gribe ind som forældre når det drejer sig om børn og venner, men i det her tilfælde blev det altafgørende at Thildes mor valgte at gøre det.. Hun holdte sig passivt i baggrunden, imens de fire piger havde ro til at finde hinanden, og når hun kunne lure at nu var de på vej til at holde Thilde lidt udenfor igen, så brød hun ind og f.eks. sagde: “I må godt tage klodserne på lillesøsters værelse, så kan i bygge et større slot..” og så kunne Thilde selv komme på banen igen, og blive en del af legen.

Bare lige en lille sød historie og måske et godt råd til dem som har børn der kan føle sig udenfor.