Jeg synes efterhånden at Nicole oftere og oftere kommer hjem og fortæller at nu har de – igen – fået en eller anden form for slik eller kager nede i børnehaven. Det kan være alt lige fra flødeboller til popkorn.
I det hele taget har at jeg fornemmelsen af, at de får mange søde sager – bl.a. i form at boller med syltetøj, saftevand osv osv.
Selvfølgelig er det ikke kun Nicole der får dette, men hele børnehaven, og jeg oplever at det opfattes som værende meget normalt.
-Så er det jeg sidder og tænker om jeg er for “stræks” med søde sager, eller om det er helt forkert at servere dette i en børnehave?
-Jeg synes jo heller ikke jeg vil forbyde Nicole få dette, og de andre så skal spise det foran hende – det ville jo være synd.
Så hvordan kringler man lige den?
-Og hvordan gør de evt. i jeres børnehave?