Når folk snakker om at foretrække ét køn frem for et andet, kan det så få jeres nakkehår til at rejse sig?
Jeg må indrømme at jeg er ved at være godt træt af min mormor… Hver gang vi snakker om mini, så kommer kommentaren : “ja så må vi jo håbe det er en pige!.. Dem har vi jo ikke for mange af!” Jeg kan simpelthen blive SÅ gal! Det var det samme hun sagde da jeg ventede Tokke…
HVORFOR er det så vigtigt hvilket køn det er?!? Det er sku da stadig et skønt lille barn! Jeg har virkelig svært ved at forstå det der..
Min mormor har selv 3 piger (hvor hun ønskede sig drenge – det hører de for tit!), 6 børnebørn hvoraf 5 er drenge og 1 pige (mig) og 2 oldebørn som begge er drenge. Mini tæller ikke lige med her…
Det er som om kvindemennesket ikke kan blive tilfreds! Hvad er der lige med det køn-ønskning!
Jeg har ikke selv i de baner at jeg ønsker mig det ene eller andet og er da et eller andet sted også fuldstændig ligeglad – bare barnet er rask.. har slet ikke den der “håbe” følelse… Hvorfor ikke bare være glad for at man får et barn?!?