Fora Debat Brugerbetaling hos egen læge?
Viser 1 indlæg (af 1 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #5453035
    Annamona
    163 Indlæg

    Sidder lige og hører P1 Debat på arbejdet, og dagens emne er brugerbetaling hos egen læge. Baggrunden for debatten er at AKF (Anvendt Kommunal Forskning) har lavet en stor undersøgelse, der viser, at hvis man indfører brugerbetaling, vil det spare milliarder af kroner og samtidig – og ikke mindst! – vil de, der virkelig er syge, kommer væsentligt hurtigere til.

    Størrelsesordenen for brugerbetalingsforslaget er 25 kr. for en mailkonsultation, 90 kr. for at man møder op hos lægen og max 180 kr. for et hjemmebesøg. Desuden vil der nok komme et loft for hvor meget, man kan betale på årsbasis, så fx kronisk syge ikke bliver ramt alt for hårdt.

    Hvad synes I om forslaget og vil en indførsel af det ændre frekvensen af jeres lægebesøg?

    Jeg synes, at det er en fremragende idé, såfremt det medfører at skattetrykket sænkes, så man ikke både skal opretholde det nuværende skatteniveau og samtidig skal have endnu flere slanter op af lommen.

Viser 1 indlæg (af 1 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.