-
ForfatterIndlæg
-
1. juli 2011 kl. 19:44 #5439840
Anonymous
51552 IndlægVar der ikke en gang en lang debat om dem der brugte dette halløj for at blive brun?
Har i læst denne artikel så?
http://gonews.dk.msn.com/sundhed/solgale-unge-spr%C3%B8jter-sig-med-barbie-pille-hormon
*************************
Selve artiklen:Selvom Sundhedsstyrelsen på det kraftigste advarer mod brugen af det syntetiske hormon, ‘Melanotan 2’, der er under mistanke for blandt andet at være kræftfremkaldende, så preller dette tilsyneladende af på en stor gruppe unge, der sprøjter sig med stoffet for hurtigt at blive solbrune.
TV2Fyn har været i kontakt med flere yngre kvinder, der ikke bare fortæller, at de jævnligt selv sprøjter sig med ‘Melanotan 2’, men også, at det er helt normalt blandt deres venner og bekendte.
– Jeg elsker at have en pæn brun farve og fordelen ved at tage melanotan2 er, at jeg ikke behøver ligge ret længe i solen. Hormonet hjælper mig til at blive hurtigt brun, og derfor vælger jeg det i stedet for at gå i solarium, fortæller den 26-årige sygeplejerske-studerende, Michelle Olsen til den fynske tv-station.
‘Melanotan 2’ blev udviklet i Arizona i USA midten af 1980’erne af kræftforskere med det formål at opnå pigmentering uden soleksponering. Således kunne Melanotan give beskyttende hudfarve uden at vinterbleg hud skulle blive udsat for forårssolens stråling. Ved at efterligne det naturlige hormon a-MSH, som bliver lavet i kroppen, stimulerer ‘Melanotan 2’ hudens pigmentproduktion.
Men hormonet har vist sig at have en mængde bivirkninger. Blandt andre syns- og hjerteforstyrrelser, farveændringer i huden, kvalme og svimmelhed. Desuden kan stoffet øge risikoen for kræft i pigmentceller, som bliver overstimulerede.
– En af mine veninder fik en kæmpe sort plamage på maven efter at have brugt ‘Melanotan 2’ et par gange. Hun gik op til sin læge, og han forbød hende nogensinde mere at sprøjte sig med midlet, fortæller en anden yngre kvinde, den 20-årige studerende Lucca Kjær Sørensen.
‘Melanotan 2’ er hverken færdigtestet eller godkendt i nogen lande, men kan skaffes illegalt på internettet.
I Sundhedsstyrelsen har man ikke en fornemmelse af, at særligt mange unge bruger stoffet.
– Vi holder øje med, hvad der sker på Internettet, men foreløbig er det ikke vores vurdering, at stoffet er særligt populært. Vi ved, at Skat i sidste måned kun beslaglagde fire pakker med stoffet, siger Frank Wendelboe-Madsen, der er sektionsleder i Sundhedsstyrelsen.
Den udmelding forstår ingen af de kvinder, TV2Fyn har været i kontakt med:
– Rigtigt mange af vores venner og bekendte sprøjter sig med ‘Melanotan 2’, siger kvinderne samstemmende.
Leveret i samarbejde med bt.dk
Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.