-
ForfatterIndlæg
-
21. juni 2008 kl. 11:40 #5377667
Gigl
418 IndlægHar i læst det om Burger King på nytorvet i Aalborg?
http://www.nordjyske.dk/aalborg/forside.aspx?ctrl=10&data=28%2c2846227%2c5%2c3
Det beskrives også på kanal 24nordjyske, lidt i EkstraBladet og andre steder…Min kæreste (ham på billedet i artiklen) havde skrevet en blog på en hjemmeside om de kummerlige forhold på hans arbejdsplads. Han har dårlig ryg og deres redskaber er ikke særlig up-to-date, hvilket ikke gør problemet med ryggen bedre. Desuden skriver han også om hvordan der i 7-9 dage dryppede urin ned i køkkenet oppe fra toiletterne, om hvordan det bare stank og om hvor meget man dog skal finde sig i som medarbejder.
Det resulterede så i at han blev kaldt til møde med sin distrikschef, som havde opsnappet indlægget. Jeg var selv med Christian (min kæreste) derinde (ventede dog udenfor). Chefen lagde blog-indlægget (printet ud) foran ham og sagde at han nok godt kunne regne ud, at de var nødt til at slutte deres samarbejde og at han ikke længere var skrevet ind på vagtskemaet. Hvilket da må siges at være en fyring.
Og det er jo en vældig forbudt måde at fyre folk på, for det første skal det ske skriftligt, og hvis ikke han er fyret ordentligt, så har han krav på et vist antal timer om måneden. For det andet så må man ikke fyre folk for at ytre deres mening, han har ingen steder skrevet under på en tavshedspligt i sin kontrakt.Medierne havde også registreret hans blog-indlæg og envidere fik han kontakt til en tidligere medarbejder der havde lidt samme skæbne.. så de er nu sammen om at være i medierne og gå til fagforening med dokumentation.
Chefen der har fyret ham kæmper med næb og klør for at folk ikke ser at han har lavet noget så groteskt. Først siger han at det hele er en lodret løgn, så har han sagt at det kun dryppede fra søndag til mandag og så pludselig i 2½ dag. Han fortalte også at han havde fyret Christian fordi han ikke havde mødt op til sine vagter efter han havde lavet blog-indlægget, hvilket også var en lodret løgn. Da han godt kunne se at det var dumt sagt (åbenbart) så sagde han at han da ikke var fyret! Og at han regnede med at se Christian til sine vagter i dag (de allersidste vagter på hans vagtskema). Han motiv må så have været at hvis Christian ikke dukker op på vagterne, ja så har han et fyringsgrundlag… så Christian mødte op i morges..
Gud hvor synes jeg det er en fej ting at lyve om. Man kan ved gud da ikke fyre folk for den slags.. og urin i køkkenet?? AD FOR HELVEDE! Sådan noget SKAL bare være i orden MED DET SAMME!!
Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.