Eftersom man ikke må linke :(..
Det skulle have været en dejlig blød julegave til de mindste, men det svenske tøjfirma Hennes & Mauritz satsede helt forkert, da de for første gang lancerede babytøj i akryl og alpaka-uld. De små poder kan nemlig i værste fald blive kvalt i hårene, når trøjen fælder.
– Vi har ekstremt skrappe sikkerhedstjek især på vores børnetøj, men det her er simpelthen ikke blevet opdaget, siger marketingschef Marlene Hyre-Dybbro.
Tøjkæden fik besked om problemet fra en kunde i Tyskland og har øjeblikkeligt trukket de grå cardiganer i størrelse 62 til 86 tilbage.
– Vores største bekymring er vores kunder, og vi beklager selvfølgelig virkelig meget, at det her er sket.
Cardiganen er solgt i 25.000 eksemplarer over hele verden, hvoraf de 1211 er solgt i Danmark. Nu håber Marlene Hyre-Dybbro, at H&M får alle trøjerne tilbage.
– Vi har tilbagekaldt alle cardiganerne, og vi håber naturligvis på at få dem alle sammen tilbage.
Hennes & Mauritz annoncerer lige nu i deres butikker, i de fleste dagblade og på deres hjemmeside for at nå ud til alle deres kunder med tilbagekaldelsen.
