Da Mynthe blev født

Sad herinde natten til mandag, lige fået talt med Sidse og Nadja om moderator-rollen og nogle småting. Havde en smule ondt i maven, men det havde jeg haft en del af, så tænkte ikke videre over det.

Jeg lå på sofaen.. Hostede. Og vupti, det føltes som om jeg havde tisset i bukserne – ad. Jeg fik dem skiftet og følte mig ret charmerende. Nu var jeg også blevet sjatpisser!

Kl. gik hen og blev 01.30 og det sidste jeg havde læst herinde var en kommentar fra Sidse om at så kunne jeg da bare ta’ og føde!

Jeg fik et ordentligt jag i maven, kiggede tilfældigvis på klokken: 01.35

Der gik 10 min. og så fik jeg pudsigt nok ondt i maven igen.. Jeg tog mig et bad. Der gik ca. 8-10 min. mellem jeg fik ondt i maven, så jeg begyndte at tænke liiidt over det (jeg er temmelig kvik!). Ringede til min mor kl. 02.30 og lød så begavet: “Mooooooar, hvordan føles veer?” hun spurgte hvordan jeg havde det, jeg forklarede, og hun sagde: “Dét’ veer!” – og hun ville komme med det samme.. Men sagde selv, at hun liiige skulle vente, for det kunne jo være det gik i sig selv igen. Jeg troede ikke helt på det, var overbevist om at min krop var for dum til at gå i fødsel af sig selv nemlig.. Hehe

Jeg talte et par gange med hende, og kunne godt mærke de blev kraftigere, hyppigere og mere regelmæssige. 6-7 min. i mellem var jeg nået til efter 2 timer. Hun kom + mine søskende og “underholdte” da kl. var ca. 04.00. Og vi kørte afsted mod fødegangen.

Min kære mor fik ringet til faren, da han også skulle være der ved fødslen.

Kl. 04.30 var vi på fødegangen. Der var jeg 2 fingre åben. I 40 min fik jeg kørt strimmel, og slappet af. Fik tilbudt morfin som jeg først takkede nej til – en halv time efter, ombestemte jeg mig og fik så et skud i låret med drugs’ne 😉

Kl. var nu 07, min mor kørte hjem for at hvile, mens Jonas og jeg blev indlogeret på barselsgangen, for at vente på jeg åbnede mig, og så jeg samtidig kunne hvile lidt.

Der lå vi så og “hyggede” – fantastisk nok var der håndværkere midt i det hele, der skulle bore noget op (opfangede aldrig hvad det var). Vi fik tilbudt at flytte stue, men når man ligger med veer, og man ikke kan mærke morfinen dur mere, så skal man ikke rykkes.

De borede – i ca. 20 min hvis ikke en halv times tid, og det var ikke stilleleg de legede! Stigen blev møvet rundt, og jeg blev godt sur i skralden, men holdte min blide kæft lukket.

Kl. ca. 10.30 spørger Jonas mig hvordan jeg har det, da han kan høre på min vejrtrækning, at veerne kommer hyppigere. Og han har ganske ret, det gør de 🙂

Han kalder en jordemoder – som kommer efter 30 min. – der var åbenbart travlt. Hun undersøger mig: Jeg er 7 cm åben, og skal på fødegang igen.

Så der er vi nede kl. 12.00 – min mor kom igen.

Jeg fik lavement. Og jordemoderen gjorde klar til et karbad.

Hun undersøgte mig, der var en smule livmoderhals tilbage. Mynthe’s puls begyndte at stige kunne vi se på CTG’en. Så jeg fik ikke lov til at bruge karbadet. Hun kalder lægen, og de beslutter at tage mit vand, så lillepigens puls kan falde igen – regner de med.

Den ændrer sig dog ikke, og de sætter elektrode på hendes hovede, apparatet duede så ikke – og i al forvirringen var der pludselig 2 læger, flere jordemødre, sygeplejerske – bare FYLDT med mennesker i lokalet!

De skifter apparatet, og elektroden 4 gange. Og SÅ virker det.

Lillepruttens puls svinger MEGET, hvilket jeg overhovedet ikke var klar over, så jeg fik til tider stukket noget lattergas/ilt i munden. Hendes puls lå mest på 180 men faldt et par gange ned til 90. Pyha, godt jeg ikke vidste det midt i det hele!

Så får jeg lov til at presse. Kl. er her 13.55 – hun er født med en ordentligt snore lige stråle blod ud af mig (ja, det hele skal med) kl. 14.08. Lagt direkte op på maven af mig, og ud kom et hyl.

Jeg var dybt chokeret, og lidt forvirret – hun kom så utroligt hurtigt ud at jeg slet ikke kunne finde rundt i det selv.

Mynthe var ikke blå, ikke fyldt med fosterfedt, hun var ganske fin da hun kom ud. Men hun fik undersøgt hendes blod i navlestrengen, lige inden Jonas fik lov til at klippe den over, da hun jo havde haft den svingende puls.

Blodprøven var ikke ligefrem god, så der blev tilkaldt en børnelæge. Hun blev undersøgt, suget og alt virkede OK. Men jordemoderen fik lige sneget med på vejen, at om en time skulle der tages endnu en blodprøve af Mynthe, og hvis ikke den havde ændret sig, skulle vi direkte til Glostrup, børneafdelingen og indlægges.

Jeg begyndte at amme hende – og det gik så fint 🙂 Hvor er det dog en fantastisk oplevelse at føde, har virkelig ondt af dem der ikke kan opleve det. Det er så ubeskriveligt at se sit barn for første gang! Mærke det mod sin hud..

Nå, men blodprøven ændrede sig, og hun er sund og rask 🙂 Hun var højest sandsynligt bare meget stresset da hun kom ud..

Det var så min fødsel 🙂 Har sikkert misset noget, men hold da k*ft, jeg kan dårligt huske mere 😀

– Denise