Min kæreste har købt en brugt telefon på TS som ved levering viser sig at have nogle mangler. Vibratoren virker ikke, og touchskærmen opfører sig lidt underligt i nogle situationer. Hun har egentlig ikke gjort andet end at pakke den ud, sætte sit SIM-kort i og lade den op. :usikker:
Der er ikke beskrevet nogle mangler af den art fra sælgers side og da min kæreste kontakter hende og beder om at ophæve købet, bliver hun meget ubehagelig og flabet i sit svar. Hun beskylder hende for at have fortrudt sit køb og foreslår at S kan sælge den videre hvis hun er utilfreds. Sælger vil i hver fald ikke lade handlen gå retur for den var “helt i orden da hun testede den.” :rullerøjne:
Jeg har foreslået hende at kontakte sidens support – og det gør hun – men sælger vil jo fortsat bare påstå at alt var i den skønneste orden da hun fremsendte telefonen og så er det ord mod ord.
Øv, hvor jeg hader uærlige mennesker. :S
Hvem har bevisbyrden på sin side?