-
ForfatterIndlæg
-
27. januar 2007 kl. 19:09 #5950775
MissPina
51 Indlæg@NCBZ wrote:
@MissPina wrote:
@NCBZ wrote:
hehe.. okay..
Tak for jeres svar..Synes bare det er meget hurtigt.. nogle af jer.. og kan ikke forholde mig til det selv..
Det er jo sådan at min datters far har fundet en ny dame.. det er også helt fint.. det har intet med det at gøre..
Men han kaster hende bare ud i det.. og han vil ikke tage hensyn til vores datter som har hårdmave og sådan set har faste spisetider.. og hun har 2 børn også.. og de vil flytte sammen her og nu.. og kan bare mærke på min datter at hun ikke kan klare det så hutigt..
+ at han synes ikke at det gør noget at min datter kalder den nye kæreste for mor.. og at hun skal gøre næsten alle mor ting.. det kan jeg ikke forholde mig til at den nye kærest skal..
og at hvis min datter og mig skal være i samme rum som dem.. må min datter ikke gemme sig bag mig.. men at hun skal gå lige så meget til den nye kæreste som til mig.. synes bare at han forlanger meget.. men det kan da godt være at det bare er mig.. hehe..De har været kæreste i nu i ca 14 dage.. og kendt hinanden i 2 mrd ca..
Hygge fra N&Cmin kæreste og jeg havde været sammen i en måneds tid før jeg mødte hans søn, og vi flyttede sammen efter nogle måneder..
vi har nu været sammen i tre år, og venter os en lille dreng.
jeg blev nød til at svare på dit indlæg, synes det er et meget svært emne at have med at gøre. nu kan jeg jo så kun tale fra min side af med mine erfaringer som “stedmor”… ja, brøds mig ikke om ordet stedmor, synes mere man er barnets ven på en måde..
Nå, men først vil jeg sige, at det med at kalde en “stedmor” for mor, synes jeg da bestemt er helt urimeligt, jeg ville ikke engang brøds mig om det hvis min “stedsøn” (theis) kaldte mig for det..
Som “stedmor” har jeg oplevet, at man gerne vil have et så fornuftigt forhold til barnet som muligt, og at man også sørger for, at dagligdagen hos Faderen minder om et rigtigt familieliv. derfor er det svært, ikke at “indtage” nogle af moderrollerne, specielt fordi man nemt får følelsen af at have del i ansvaret med barnet når det er hos en, men også fordi der bare er nogle “daglige gøremål” som mænd bare ikke altid er lige så opmærksomme på som kvinder.. af hvad jeg har oplevet, og kender andre der har oplevet det samme. Det kan være ting som at huske at komme i bad, få børstet tænderne, og være klædt efter vejret osv.
men når man så tager ansvar for disse ting, fordi man har en samvigtighed der gør man ikke kan lade være, er det enormt svært ikke at få accept fra den anden side.. jeg vil sige jo mere accept jeg ku få fra moderen des nemmere ville det gøre hverdagen, og jeg tror også lidt på, at barnet selv vil have nemmere ved at acceptere den nye part, hvis det ser at moderen gør det samme..
Ja, nu arbejder jeg jo med børn, så noget af det er også min erfaring fra institutionerne..
Men på den anden side, så kan virkelig godt forstå at det må være rigtig svært at sku opleve en anden i sin rolle.. bruger selv meget tid på at sætte mig ind i hvordan det må føles, men jeg kommer jo aldrig nær den følelse som du går med..
Du må endelig skrive tilbage hvis du har lyst, jeg kunne nemlig også rigtig gerne tænke mig at kunne forstå hvordan det er i din rolle..med venlig hilsen Misspina
Tak for dit svar..
Jeg må jo spørge andre hvordan det er når man har bonus børn eller hvad det nu man kander det.. 😉
Jeg kan da godt forstå hvad du skriver..
Jeg har også selv arbjedet med børn.. i mange år..Men nej jeg er meget ærlig og det er det hendes far ikke kan klare.. jeg siger tingende som jeg føler dem.. og ja.. jeg kan ikke bestemme over dem.. men med indflydelse kunne være lækkert.. også hvis jeg får en fyr.. og bare at snakke med den nye kæreste så man vidste hvor man havde hende… og omvendt.. men det må jeg ikke.. jeg må ikke “blande” eller sige min mening over for ham.. så det er meget svært.. også fordi at vores datter lige er statet i ny børnehvae hvor hun ikke helt er faldet til endnu..
Men også fordi jeg ikke kan se alt det hastvæk med at være familie lige nu og her… men at man tager det stille og roligt.. i nogle måneder.. og hvis man så vil mere er det fint..Vi havde en aftale som han er løbet fra.. og det var at vi skulle ringe når vi fik en kæreste (det gjorde ham) men også at vi skulle møde den anden part inden vores datter og den vil han ikke høre tale om.. hvor jeg jo synes at vi er voksne mennersker som godt akn snakke om tingende.. men åbenbart ikke.. for jeg må ikke sige noget..
Vores datter har også hådt mave… og det han gør nu skulle stadig fortsætte.. det ved jeg heller ikke om han vil… nu når han har fået ny dame.. der er bare så meget jeg gerne vil spørge om.. men som jeg ikke må.. når han bliver sur.. siger han nogle mærkelige ting…
Og allerede nu kan han ikke gøre noget uden hende.. som måske kun vil være for vores datter, hendes mor og far.. men det er der heller ikke tale om.. så denne her fødselsdag hun snart har.. der skal den nye med.. og det synes jeg ikke lige nu og her… men til næste år er det da fint nok hvis det holder..
De har meget hast værk..Og nej.. på en måde synes jeg ikke at det er iorden at der er en ny kvinde der kommer skal ind og vil lege mor for hende.. hun har jo en mor.. men det er da iorden at man skal holde hus regler hvis de andre børn også skal holde dem.. og ikke kun vores datter.. og selvfølgelig har hun en personlig grænse som vores datter skal holde.. hun skal også respekteres vores datters grænse..
men ellers ikke.. det må være hendes far der siger hvad hun skal og ikke.. og skælder vores datter ud..Mange vil nok synes at jeg er mærkelig… men sådan har jeg det nu en gang.. jeg ville aldrig sige at hvis jeg fik en fyr skulle han lege far for vores datter.. hun har en far..
“Det står også på børns vilkr.. at en “stedforældren” skal kunne balacere mellem på den ene side at markere sig som menneske og med egne grænser og mellem ikke at tro at han/hun kan træde i forældrenes sted og bestemme og skælde ud på barnet på samme måde som en far og mor..” citat.. ogsådan har jeg det også..
Jeg tror ikke at man kan forstå det hvis man ikke har prøvet det selv..
Vi har altid kunne snakke om tingende.. men det kan vi ikke mere..
Hygge fra N&Clige nu tænker jeg lidt jeg godt gad det var dig der var moderen til mit stedbarn..
jeg ville nemlig ønske at hun vil give mig en chance og lære mig at kende før hun bedømmer, og nu er der gået tre år, hvor hun ikke har gjodt det endnu. jeg tror bestemt på at man kan få det bedste “samarbejde” ved at alle parter deltager, og viser interesse for, at det alle ønsker er det der er bedst for barnet. desværre kan det nok være temmelig svært, da barnet nok ikke altid har brug for det samme det ene og det andet sted. det er trods alt nogle forskellige værdier et barn får fra sin far og mor.
Nu siger jeg det altså bare lige ud af posen, jo mere hun viser interesse og accepterer jeg er der, des nemmere er det for mig at arrangere mig i Theis og vise jeg gider gøre en masse for mig. for jeg elsker at lave ting med ham, jeg er rigtig kreativ anlagt, hvilket hans far ikke er lige så meget, så jeg er den der lave sjove aktiviteter og også lærerige ting med ham. blandt andet har han lidt problemer med den sproglige udvikling, så jeg laver en masse sjove øvelser med ham for at styrke ham i det. på en måde hvor han selvfølgelig ikke mærker at det er for at lære.. du ved hvad jeg mener.. 🙂 Men altså, det er rigtig svært at være motiveret når der ikke bliver sat pris på det man gør, for at hjælpe en anden kvindes barn. misforstå mig nu ikke, han er en skide dejlig dreng, og jeg elsker at være sammen med ham, men man er jo kun et menneske og har følelser og behov..
Men ihvertfald, jeg har da svært ved at forstå hvis din ex ikke vil lade dig lære hende at kende, han burde da være glad for at du ser på det på den måde.
Og hvad angår det at lege far og mor, hvis jeg skal være ærlig, så tror jeg bare nogle gane at man falder lidt ind i rollerne helt automatisk, ikke der med sagt at man skal kaldes mor når man ikke er mor, men i et hjem med et par og så børn, så falder det bare nemt naturligt at kvinden har nogle roller, og manden har nogle roller.du skrev et afsnit, som jeg ikke helt forstod, med at han ikke ku gøre noget uden hende.. Hvis du gider, må du meget gerne forklare det nærmere, og også det med hendes mave… nu venter jeg jo selv, så det er meget rart at vide lidt..
Jeg tror et barn har svært ved at acceptere en ny part hvis barnet ikke oplever det er der, og at barnet også selv føler sig accepteret af den nye part.. Jeg har oplevet at theis mor ligger meget vægt på at han skal være sammen med far, og ikke mig.. det giver ham nogle skuffelser, og eftersom vi bor i hus sammen, og selv er en familie, så kan det ikke være rigtigt at jeg nærmest skal “smides” ud af vores eget hjem. og det bliver jeg selvfølgelig ikke. men når vi har ham, bruger min kæreste ekstrem meget tid på at lege med ham, lave hårdt arbejde, (som han er helt vild med) osv. imens går jeg og gør rent, og laver andre husligepligter, eller læser gode bøger osv.. på den måde er der plads til os alle, og vi er sammen, men alligevel får theis den “alene” tid med sin far og den opmærksomhed han har brug for…Nå, sikke en smørre det blev, håber noget af det kan hjælpe dig lidt, må indrømme det hjælper mig at komme af med det… 😉
skriv endelig hvis der er noget…Med venlig hilsen Misspina
28. januar 2007 kl. 13:22 #5950776NCBZ
886 Indlæg@MissPina wrote:
@NCBZ wrote:
@MissPina wrote:
@NCBZ wrote:
hehe.. okay..
Tak for jeres svar..Synes bare det er meget hurtigt.. nogle af jer.. og kan ikke forholde mig til det selv..
Det er jo sådan at min datters far har fundet en ny dame.. det er også helt fint.. det har intet med det at gøre..
Men han kaster hende bare ud i det.. og han vil ikke tage hensyn til vores datter som har hårdmave og sådan set har faste spisetider.. og hun har 2 børn også.. og de vil flytte sammen her og nu.. og kan bare mærke på min datter at hun ikke kan klare det så hutigt..
+ at han synes ikke at det gør noget at min datter kalder den nye kæreste for mor.. og at hun skal gøre næsten alle mor ting.. det kan jeg ikke forholde mig til at den nye kærest skal..
og at hvis min datter og mig skal være i samme rum som dem.. må min datter ikke gemme sig bag mig.. men at hun skal gå lige så meget til den nye kæreste som til mig.. synes bare at han forlanger meget.. men det kan da godt være at det bare er mig.. hehe..De har været kæreste i nu i ca 14 dage.. og kendt hinanden i 2 mrd ca..
Hygge fra N&Cmin kæreste og jeg havde været sammen i en måneds tid før jeg mødte hans søn, og vi flyttede sammen efter nogle måneder..
vi har nu været sammen i tre år, og venter os en lille dreng.
jeg blev nød til at svare på dit indlæg, synes det er et meget svært emne at have med at gøre. nu kan jeg jo så kun tale fra min side af med mine erfaringer som “stedmor”… ja, brøds mig ikke om ordet stedmor, synes mere man er barnets ven på en måde..
Nå, men først vil jeg sige, at det med at kalde en “stedmor” for mor, synes jeg da bestemt er helt urimeligt, jeg ville ikke engang brøds mig om det hvis min “stedsøn” (theis) kaldte mig for det..
Som “stedmor” har jeg oplevet, at man gerne vil have et så fornuftigt forhold til barnet som muligt, og at man også sørger for, at dagligdagen hos Faderen minder om et rigtigt familieliv. derfor er det svært, ikke at “indtage” nogle af moderrollerne, specielt fordi man nemt får følelsen af at have del i ansvaret med barnet når det er hos en, men også fordi der bare er nogle “daglige gøremål” som mænd bare ikke altid er lige så opmærksomme på som kvinder.. af hvad jeg har oplevet, og kender andre der har oplevet det samme. Det kan være ting som at huske at komme i bad, få børstet tænderne, og være klædt efter vejret osv.
men når man så tager ansvar for disse ting, fordi man har en samvigtighed der gør man ikke kan lade være, er det enormt svært ikke at få accept fra den anden side.. jeg vil sige jo mere accept jeg ku få fra moderen des nemmere ville det gøre hverdagen, og jeg tror også lidt på, at barnet selv vil have nemmere ved at acceptere den nye part, hvis det ser at moderen gør det samme..
Ja, nu arbejder jeg jo med børn, så noget af det er også min erfaring fra institutionerne..
Men på den anden side, så kan virkelig godt forstå at det må være rigtig svært at sku opleve en anden i sin rolle.. bruger selv meget tid på at sætte mig ind i hvordan det må føles, men jeg kommer jo aldrig nær den følelse som du går med..
Du må endelig skrive tilbage hvis du har lyst, jeg kunne nemlig også rigtig gerne tænke mig at kunne forstå hvordan det er i din rolle..med venlig hilsen Misspina
Tak for dit svar..
Jeg må jo spørge andre hvordan det er når man har bonus børn eller hvad det nu man kander det.. 😉
Jeg kan da godt forstå hvad du skriver..
Jeg har også selv arbjedet med børn.. i mange år..Men nej jeg er meget ærlig og det er det hendes far ikke kan klare.. jeg siger tingende som jeg føler dem.. og ja.. jeg kan ikke bestemme over dem.. men med indflydelse kunne være lækkert.. også hvis jeg får en fyr.. og bare at snakke med den nye kæreste så man vidste hvor man havde hende… og omvendt.. men det må jeg ikke.. jeg må ikke “blande” eller sige min mening over for ham.. så det er meget svært.. også fordi at vores datter lige er statet i ny børnehvae hvor hun ikke helt er faldet til endnu..
Men også fordi jeg ikke kan se alt det hastvæk med at være familie lige nu og her… men at man tager det stille og roligt.. i nogle måneder.. og hvis man så vil mere er det fint..Vi havde en aftale som han er løbet fra.. og det var at vi skulle ringe når vi fik en kæreste (det gjorde ham) men også at vi skulle møde den anden part inden vores datter og den vil han ikke høre tale om.. hvor jeg jo synes at vi er voksne mennersker som godt akn snakke om tingende.. men åbenbart ikke.. for jeg må ikke sige noget..
Vores datter har også hådt mave… og det han gør nu skulle stadig fortsætte.. det ved jeg heller ikke om han vil… nu når han har fået ny dame.. der er bare så meget jeg gerne vil spørge om.. men som jeg ikke må.. når han bliver sur.. siger han nogle mærkelige ting…
Og allerede nu kan han ikke gøre noget uden hende.. som måske kun vil være for vores datter, hendes mor og far.. men det er der heller ikke tale om.. så denne her fødselsdag hun snart har.. der skal den nye med.. og det synes jeg ikke lige nu og her… men til næste år er det da fint nok hvis det holder..
De har meget hast værk..Og nej.. på en måde synes jeg ikke at det er iorden at der er en ny kvinde der kommer skal ind og vil lege mor for hende.. hun har jo en mor.. men det er da iorden at man skal holde hus regler hvis de andre børn også skal holde dem.. og ikke kun vores datter.. og selvfølgelig har hun en personlig grænse som vores datter skal holde.. hun skal også respekteres vores datters grænse..
men ellers ikke.. det må være hendes far der siger hvad hun skal og ikke.. og skælder vores datter ud..Mange vil nok synes at jeg er mærkelig… men sådan har jeg det nu en gang.. jeg ville aldrig sige at hvis jeg fik en fyr skulle han lege far for vores datter.. hun har en far..
“Det står også på børns vilkr.. at en “stedforældren” skal kunne balacere mellem på den ene side at markere sig som menneske og med egne grænser og mellem ikke at tro at han/hun kan træde i forældrenes sted og bestemme og skælde ud på barnet på samme måde som en far og mor..” citat.. ogsådan har jeg det også..
Jeg tror ikke at man kan forstå det hvis man ikke har prøvet det selv..
Vi har altid kunne snakke om tingende.. men det kan vi ikke mere..
Hygge fra N&Clige nu tænker jeg lidt jeg godt gad det var dig der var moderen til mit stedbarn..
jeg ville nemlig ønske at hun vil give mig en chance og lære mig at kende før hun bedømmer, og nu er der gået tre år, hvor hun ikke har gjodt det endnu. jeg tror bestemt på at man kan få det bedste “samarbejde” ved at alle parter deltager, og viser interesse for, at det alle ønsker er det der er bedst for barnet. desværre kan det nok være temmelig svært, da barnet nok ikke altid har brug for det samme det ene og det andet sted. det er trods alt nogle forskellige værdier et barn får fra sin far og mor.
Nu siger jeg det altså bare lige ud af posen, jo mere hun viser interesse og accepterer jeg er der, des nemmere er det for mig at arrangere mig i Theis og vise jeg gider gøre en masse for mig. for jeg elsker at lave ting med ham, jeg er rigtig kreativ anlagt, hvilket hans far ikke er lige så meget, så jeg er den der lave sjove aktiviteter og også lærerige ting med ham. blandt andet har han lidt problemer med den sproglige udvikling, så jeg laver en masse sjove øvelser med ham for at styrke ham i det. på en måde hvor han selvfølgelig ikke mærker at det er for at lære.. du ved hvad jeg mener.. 🙂 Men altså, det er rigtig svært at være motiveret når der ikke bliver sat pris på det man gør, for at hjælpe en anden kvindes barn. misforstå mig nu ikke, han er en skide dejlig dreng, og jeg elsker at være sammen med ham, men man er jo kun et menneske og har følelser og behov..
Men ihvertfald, jeg har da svært ved at forstå hvis din ex ikke vil lade dig lære hende at kende, han burde da være glad for at du ser på det på den måde.
Og hvad angår det at lege far og mor, hvis jeg skal være ærlig, så tror jeg bare nogle gane at man falder lidt ind i rollerne helt automatisk, ikke der med sagt at man skal kaldes mor når man ikke er mor, men i et hjem med et par og så børn, så falder det bare nemt naturligt at kvinden har nogle roller, og manden har nogle roller.du skrev et afsnit, som jeg ikke helt forstod, med at han ikke ku gøre noget uden hende.. Hvis du gider, må du meget gerne forklare det nærmere, og også det med hendes mave… nu venter jeg jo selv, så det er meget rart at vide lidt..
Jeg tror et barn har svært ved at acceptere en ny part hvis barnet ikke oplever det er der, og at barnet også selv føler sig accepteret af den nye part.. Jeg har oplevet at theis mor ligger meget vægt på at han skal være sammen med far, og ikke mig.. det giver ham nogle skuffelser, og eftersom vi bor i hus sammen, og selv er en familie, så kan det ikke være rigtigt at jeg nærmest skal “smides” ud af vores eget hjem. og det bliver jeg selvfølgelig ikke. men når vi har ham, bruger min kæreste ekstrem meget tid på at lege med ham, lave hårdt arbejde, (som han er helt vild med) osv. imens går jeg og gør rent, og laver andre husligepligter, eller læser gode bøger osv.. på den måde er der plads til os alle, og vi er sammen, men alligevel får theis den “alene” tid med sin far og den opmærksomhed han har brug for…Nå, sikke en smørre det blev, håber noget af det kan hjælpe dig lidt, må indrømme det hjælper mig at komme af med det… 😉
skriv endelig hvis der er noget…Med venlig hilsen Misspina
Ja piger falder meget ind i “mor rollen”.. da det er vores indstinkt (staves)
Og hans nye kæreste er mor i forvejen til 2 børn som også kommer med ind i billedet.. så det er 3 nye personer vores datter skal forholde sig til lige nu og her..Jeg siger ikke at jeg nærmest smider hende ud.. på den måde du beskriver det.. men jeg ser da gerne at hendes far laver flere ting med vores datter end hun gør.. sorry.. 😉
Men jeg ved fra ham af.. at når der er en voksen han kan snakke med.. sætter han vores datter lidt til side.. og vil heller snakke med voksne end at lege med hans datter.. da han siger at det er vores datter der skal komme til ham hvis hun vil noget.. og ikke også ham der kan sætte sig ned og lege med hende selvom hun ikke har bet ham om det..Vores datter har forstoppelse/hård mave.. og hun er ikke sådan rigtig faldet på plads endnu i børnehaven.. det tager liiiige lidt tid..
Og vi skulle jo ikke gerne starte forfra igen med alt det vi har gjort.. fordi at han har et hast værk med at lege familie lige nu og her..Hehe… okay.. jeg synes det er vigtig at vores datter har det godt.. og at jeg jo også kan hjælpe hende til at hun evt har det bedre hos hendes far.. og hjælpe dem… men nej nej.. det vil han ikke.. jeg skal nermest pusse nusse om den nye kæteste og sige nååår hvor er det synd for dig.. da jeg jo ikke ved hvad hun har været igeennem.. og det kan jeg ikke se nogen grund til jeg jeg skal gøre da hun ikke gør det med mig…
Men igen af dem vi snakke med mig.. jeg skal bare blande mig uden om alting hvad de laver med vores datter.. næsten ja.. men når det kommer til vores datter heldbred kan jeg ikke.. jeg har jo som sagt den fulde forældremyndighed.. og kan faktisk bestemme meget over ham/dem.. F.eks religiøs opdragelse, skole osv..Ja.. han har åbenbart svært ved at lave ting uden den nye kæreste da vi f.eks altid har hold vores datters fødselsdag sammen og det synes jeg da fortsat at vi skulle gøre for vores datters skyld.. men det vil han ikke.. og jeg synes bare ikke at det kan være rigtigt at den nye kæreste kan være med iår.. da vores datter ikke hender hende eller noget..
han siger godt nok at han ikke vil ha hende med til forældre mødre.. men jeg ved ikke lige om jeg skal tro på den.. men alt hvad vores datter skal lave i skole/ børnehave skal hun med til.. og det kan jeg ikke se hvorfor.. det er da kun hvis vores datter vil ha det.. men det synes han ikke at vore datter skal bestemme..
men nu kommer det til at gå efter statsamtets regler og så kommer han ikke med til noget som hels.. og det syns jeg på en måde er synd for vores datter.. men det er åbenbart sådan han vil ha det..
Vores datter skulle gå på en rigtig god privat skole.. men nu vil ha ikke betaler halvdelen af beløbet.. som han har sagt han ville.. lige siden at vi skrev hende op til skolen.. og det synes jeg på den måde også er lidt synd.. men sådan er det.. så kan jeg bare bestemme hvor hun skal gå..jeg tror det irritere ham at jeg har så meget “magt” men han har selv skrevet under i år 2003 at jeg fik den fuldeforældremyndighed.. og derfor er han begyndt på alt det her.. for at se hvor megt han kan… tror jeg..
Men han er blivet meget ondskabsfuld.. over for alle der gerne vil prøve at hjælpe.. og siger grufulde ting om vores datter..
Ved ikke lige om alt det her gav mening..
Hygge fra os..28. januar 2007 kl. 13:33 #5950777Cecilie85
1191 IndlægJeg har ikke en kæreste endnu, men Michael har været kæreste med hans kæreste i 1år, hun så Tobias omkring 6 måneder efter, mener det var lidt før, men 6 måneder efter de begyndte at være kærester. Men det er noget vi har aftalt, så når jeg engang får en kæreste skal han også først møde Tobias efter de 6 måneder.
Hvis han har et barn er det ham der bestemmer hvornår jeg skal møde det, så det er ikke nødvendigvis 6 måneder, kommer an på hvad ham og hans x har aftalt. (dette er en fiktiv person, bare hvis).
Knus Cecilie
28. januar 2007 kl. 13:42 #5950778NCBZ
886 Indlæg@Cecilieogsøn wrote:
Jeg har ikke en kæreste endnu, men Michael har været kæreste med hans kæreste i 1år, hun så Tobias omkring 6 måneder efter, mener det var lidt før, men 6 måneder efter de begyndte at være kærester. Men det er noget vi har aftalt, så når jeg engang får en kæreste skal han også først møde Tobias efter de 6 måneder.
Hvis han har et barn er det ham der bestemmer hvornår jeg skal møde det, så det er ikke nødvendigvis 6 måneder, kommer an på hvad ham og hans x har aftalt. (dette er en fiktiv person, bare hvis).
Knus Cecilie
hendes far har løbet fra den aftle der lød at hvis vi fik kæreste på skulle vi møde den nye inden vores barn gjorde.. så vi lige kunne sidde og snakke om hvordan de ville gøre og hvordan jeg havde med det hele så hun vidste hvor hun havde mig osv..
Men den aftale vi han ikke høre om nu..6 mrd synes jeg også.. og har sagt min mening til ham..
men de vel benbart flytte samme i feb lyder det på ham.. og der har de kun være sammen i 1 mrd..
Jeg er meget ligeglad hvad de gør med hendes børn.. det er hendes ansvar ikke mit..
Hygge fra N&C31. januar 2007 kl. 9:33 #5950779mariah
580 IndlægJeg havde kendt min kæreste i næsten 2 måneder. Og synes egentlig at det var tidligt, men det gik heldigvis fint. Mathias (min dreng) ser ikke sin biofar, så han var helt vild da der endelig kom en mand ind.
Vi skal først til at flytte sammen om nogle måneder, og vi har nu været sammen i næsten 2 år.Tror at det er meget forskelligt hvad folk gør. Man skal gøre det som man selv synes passer på ens barn og en selv. Men tror ikke at det er super godt for et barn hvis man hele tiden skifter kærester, og barnet bliver ved med at møde en ny. Og det er egentlig uanset om det er en ven eller kæreste. Alt for meget udskiftning er ikke godt for børn (Tror jeg 🙂 )
31. januar 2007 kl. 9:40 #5950780NCBZ
886 IndlægNej jeg vil helst ikke ha at hun får det forhold til voksne at de jo bare forsvinder igen så hvorfor skal man blive tryg ved dem.. helst ikke..
Jeg kan ikke se hvorofr man skal ha så meget hast værk når der er børn med i billedet.. de vil gerne flytte sammen til feb og der har de kun været sammen i 1 mrd.. og de har allerede slået op 5 gange eller sådan noget..
Og så synes jeg at deres forhold er meget ustabilt..
Men der er ikke noget af det her hendes far kan se.. men han tænker også kun på sig selv..Men nu skal vi i statsamtet.. og der skal vi have lavet nogle regler..
+ at jeg ser det som en trusel mod vores datter når han på en ondskabsfuld måde siger at de skyder hende, kaster hende ind i væggen og hænger hende op.. sådan noget siger man bare ikke..men tak for alle jers svar..
Hygge fra N&C31. januar 2007 kl. 9:43 #5950781MariaxAndersx
517 IndlægAltså nu er det kun mig der har et barn. Så det med hans og mit er ikke aktuelt.
Men det med hvornår han mødte anders…. Ja ca da anders var 3 eller 4 dage gammel på hospitalet. vi var venner først. Og anders bor her og er så lille så det ku ikke rigtig undgåes. Men han husker heller ikke så meget endnu. Han er kun 7 mdr i morgen
23. april 2007 kl. 19:37 #5950787Pelalle
53 IndlægJeg kan se at der står noget om her med at møde den nye kæreste og hans børn….
Jeg har jo selv en dejlig datter, som først mødte min kæreste efter 1½ måned, og en uge efter mødte jeg hans børn….
og det jeg frygtede mest var da min datter skulle møde hans drenge, hvordan ville hun reager og hvordan ville de reager… men det gik helt fint, der var slet ikke noget der, de gik bare i spænd…..
men det er så nu hvor hele forholdet kommer på en prøve, for i næste uge begynder mig og min kæreste og flytte sammen i min lejlighed, og hans drenge glæder sig til at komme her op på weekend… men det er nu mere min datter jeg tænker på, nu hvor hun skal til at dele værelse med 2 drenge… det bliver spændende at se hvordan det går….
23. april 2007 kl. 19:38 #5950788Pelalle
53 IndlægJeg kan se at der står noget om her med at møde den nye kæreste og hans børn….
Jeg har jo selv en dejlig datter, som først mødte min kæreste efter 1½ måned, og en uge efter mødte jeg hans børn….
og det jeg frygtede mest var da min datter skulle møde hans drenge, hvordan ville hun reager og hvordan ville de reager… men det gik helt fint, der var slet ikke noget der, de gik bare i spænd…..
men det er så nu hvor hele forholdet kommer på en prøve, for i næste uge begynder mig og min kæreste og flytte sammen i min lejlighed, og hans drenge glæder sig til at komme her op på weekend… men det er nu mere min datter jeg tænker på, nu hvor hun skal til at dele værelse med 2 drenge… det bliver spændende at se hvordan det går….
21. maj 2007 kl. 12:36 #5950789shanniekim
5 IndlægDet kommer jo også helt an på hvor gamle børnene er, Kim har været her fra første dag vi var sammen og det er her han kommer “hjem” når han kommer fra arbejde, men Nichlas er også kun lige over 3 måneder, havde han været et par år og gammel nok til at forstå, ja så havde sagen været en hel anden, så kunne ham og jeg være sammen når det var over Nichlas’ sengetid indtil jeg følte det var nået der til hvor jeg syntes det var ok, men i dette tilfælde er rollerne jo lidt anderledes eftersom det er her han er hele tiden. Nichlas far bor i Midtjylland og vi i Nordjylland så det er sjældent de kommer til at ses (desværre) men kan godt forstå du har det træls med det, jeg bryder mig heller ikke om tanken om at Troels finder en kæreste der skal være “mor” når Nichlas er der, men nu ved jeg heldigvis at han ikke er typen der bare lader sine børn(han har en søn mere) i armene på den kæreste der lige er der pt. Han vil også selv vide at det er noget der er en mulig fremtid i, og det glæder mig selvfølgelig at Nichlas ikke bare skal møde Frk. Hvem-Som-Helst…
På papir har man 1 mor og 1 far. Men jeg mener personligt godt man kan have flere, for mig er det ikke papirer der betyder noget, men hjertet(har boet hos min morster og onkel siden jeg var 3, og de har altid været “mor” og “far” i min mund, men har daglig kontakt til min biologiske mor og hende kalder jeg også “mor”, har også fået kontakt til min biologiske far efter eget ønske, men det er for nylig så det falder mig ikke naturligt at kalde ham “far”) Ved godt jeg lyder hammerende dobbeltmoralsk nu fordi jeg frygter en “mor” hos Troels, men jeg mener alligevel jeg skal lære at acceptere hvis det er det hun skal kaldes, men det er efter Nichlas ønske og ikke Troels’ ønske hvilket navn hun skal have. Nichlas kommer højest sansynligt også til at have 2 fædre, han har sin biologiske far og så kommer han forhåbentlig til at have Kim, og vil han kalde Kim “far” skal han have lov til det.
Men jeg mener bestemt det er børnene der skal vælge og ikke forældrene, og det er jo tydeligvis den helt forkerte ende han har fat i, det er jeres datter der skal gøre hvad der falder hende mest naturligt, og hun er gammel nok til at vide hvem der er mor og far så hun skal nok selv finde ud af hvem hun kalder hvad. For mig gik det jo bare naturligt fordi jeg boede hos dem, men hun bor jo hos dig så det ville være mest naturligt hvis det var dig og stedfar der var mor og far, ikke dermed sagt at hendes biologiske far ikke også kan være far, men stedmor er stedmor til hun selv ved hvad hun vil kalde hende. Der er ikke nogen der skal vælge for hende.
Syntes virkelig i er nød til at tage en alvorlig snak hvis han ikke selv kan se det, var vil blive stik tosset hvis Troels begynder på sådan noget med Nichlas, og så skulle han nok få at vide hvordan landet lå.
Håber alt ordner sig og der kommer en fornuftig løsning på problemet.
Knuz
21. maj 2007 kl. 12:57 #5950790Son
472 IndlægNu har min kæreste ikk nogle børn. Men han mødte Sam ret hurtigt, men det var kun fordi Sam kun var 6 måneder. Og de var ikk meget sammen, så bare hinanden hurtigt..
Vi bor ikk sammen og kommer heller ikk til det i den nærmere fremtid..
21. maj 2007 kl. 13:08 #5950791metski
345 IndlægJeg var gået fra min datters far, men vi havde ikke funder en anden lejlighed.. En aften kom en af hans kammerater jeg ikke kendte og hans datter og blev nødt til at overnatte hos os..
Vi begyndte at snakke riiiiimelig godt sammen.. Og så har det bare udviklet sig sådan.. Vi flyttede sammen i en lejlighed efter 3 måneder, så… Så de har mødt hinanden fra day one.. Han har en datter, og jeg har en datter… Og det fungrer b are godt… 🙂2. december 2007 kl. 3:58 #5950792llambert
4 IndlægDer gik ca. 3måneder før jeg mødte min kærestes børn. Grunden til der gik den tid, var at jeg måtte gøre op med mig selv om det var det jeg ville. Jeg var ikke i tvivl om jeg ville ham, for han er The One, men jeg ville ikke gøre noget halv-hjertet med børnene. Enten ville jeg være der, på godt og ondt, eller også måtte jeg kæreste-rundt med ham, når han ikke havde dem.
Ja, og I kan så gætte mit valg;)Moderen til børnene kæmpede dog en kamp, for at der skulle gå et halv år før jeg måtte have noget med hendes børn at gøre, og det gjorde livet en smule surt til tider.
Til sidst måtte hun da indrømme, at det var et plaster på såret at se den energi jeg lagde i hendes børn, og den gensidige glæde der var mellem børnene og mig.Til skræk og advarelse skal jeg lige nævne, at hendes “krav” om de 6-måneders “prøvetid” stilede hende i en lidt uheldig situation her sidste år.
Hun fandt nemlig selv en fyr til en fest som hun tog med hjem, og ja, så blev han børnenes nye “far”… i ca. 1måned!!
Men hun har da efterfølgende lært, at det er fjollet at sætte rammer og regler op omkring noget som er individuelt.
Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.