Den verden vi lever i

Er efterhånden bekymret over dne verden vi lever i, den er fyldt med idealer, og intet er efterhånden naturligt.

Børn ned i børnehave alder er mode bevidste og tænker virkelig over hvordan de ser ud, de vil helst ikke have sand på fingerene, de vil hellere sidde og lege voksne.

Så bliver de lidt ældre, så begynder de i skole, går med bh (med papir i), g-streng og make-up og deres ynglingsbeskæftigelse er at shoppe.

Mødrene der får børnene de er jo ikke bedre, hjemmet skal være superr rent og her skal helst dufte af nubagte boller døgnet rundt så man kan vise alt det overskud man har. Men der findes ikke meget overxkud fordi ofte må begge forældre satse højt på karierrefor der kan være råd til de 2 biler, parcelhuset og børnenes bjørn borg boxershorts.

Vi skal også ligne det idealle så ind i mellem skal der også være tid til at træne, og personlig forkælelse, maven man fik da man var gravid opereres væk, sammen med poserne under øjnene.

Alt imens sidder der en del og må tage lykkepiller og til psykolog ved siden af for at få det hele til at hænge sammen.

Sidder virkelig og tænker over hvad er det for en verden vi byder vores børn?

Jeg vil for alt i verden gerne have Simone får jord på fingrene, klatrer i træer, laver grimme lerfigurer, men efterhånden så bliver man holdt udenfor selv i børnehaven hvis man bare vil være barn. De prøver på og være ældre end de er, og hende der virker ældst er den mest populære.

Hvor er forældrenes nærvær, måske vi allesammen skulle bremse op og tænke over hvilke signaler vi sender nå vi som voksne bruger 500 kr på et par bukser til vores 2 mnd gamle barn fordi det lige skal hedde det rigtige. Vi gør det jo fordi vi ønsker vores børn det bedste men er det virkelig det bedste?

Der findes de børn som styrer showet og så artisterne i showet og så tilskuerne, og jeg tror ikek nogen ønsker for deres børn at de skal være tilskuer.

Ved ikke helt hvor jeg vil hen med det her, det e nok noget frustration om hvor lykkelige vi allesammen prøver og se ud, mens vi lukker øjnene for omkostningerne ved det lykkelige liv.