der skete noget fantastisk i nat… (nu med mavebilled)

I løbet af natten har bebse pigen møvet sig ned i mit bækken… dette har resulteret i at jeg nu ligner en der går gåsegang og har lidt ondt i bækkenet, en alt det kan jeg leve med, for nu kan jeg endelig TRÆKKE VEJRET igen… hvor er det fantastisk.

Man må endelig ikke undevurdere det at kunne få luft… jeg kan ligge og sove i alle tænkelige stillinger uden ubehag, jeg kan ligge på ryggen og stadig trække vejret, jeg kan sidde op uden fornemmelse af at mine lunger punkterer hvert øjeblik det skulle være…

Ulempen er dog at gulvet nu er usandsynligt langt væk… der kan jeg ikke nå ned. Så når ungerne skal hjælpes i tøjet (dog kun den lille) så må hun op på køkken bordet… *G* Det er som om bækkenet ikke længere kan bøje helt ned til gulv højde…

Men trods lidt ekstra smerter og imobilitet, så jubler jeg!!! jeg kan få luft!!!!