Det er med sorg i sinde.

At jeg har besluttet at det er slut med amning, for mit vedkomne for denne gang.

For en måneds tid siden, havde Hanna 3 dage hvor hun ikke gad spise ved mig, formentlig pga ÆL.
Det nedsatte selvfølgelig min mælkeproduktion væsenligt og jeg har siden ikke haft nok mælk til et helt måltid – bortset fra om morgnen.
Af den grund har hun så fået flaske til at suplere med.
Selvfølgelig kunne jeg have gjort noget for at sætte den op igen, men det har jeg ikke fået gjort.

Hanna kan heller ikke koncentrerer sig om at spise ved mig, hvis der foregår bare det mindste rundt omkring os. Og så kan det jo godt komme til at tage en uendelighd, før hun har fået spist et helt måltid. Eller det der nu engang er.

Jeg føler også at hendes spisetider er noget rod – bortset fra om morgenen igen.
Jeg synes der går for lang tid, for hende før hun har spist et helt måltid, det kan godt tage næsten en time, stadig, før hun er færdig med at spise.
Og når det tager så lang tid, så bliver det noget rod, da hun så hurtigt bliver sulten igen, altså hun er sulten ca 2 timer senere igen.

Her til morgen spiste hun fint – til at starte med – med begyndte så at brokke sig igen.
Det passer jo fint med at jeg kunne have ÆL igen og min mælk derfor ikke smager særlig godt.
Hvis hun så ikke gider spise ved mig i 3 dage igen, har jeg alligevel ingen mælk tilbage.

Vi er også begyndt at give hende “rigtig” mad. Hun får 2 gange om dagen, 11.30 og 17.30 ca.
Jeg synes tit hun bliver sulten en halv time før disse måltider. Jeg tænker at hvis hun er mæt, gider hun ikke spise det rigtige mad og så får hun det aldrig lært.
Af samme grund ammer jeg hende ikke før aftensmåltidet.
Altså hun får selvfølgelig mad når hun er sulten.

Det vigtigste for mig er selvfølgelig at min datter får det hun vil have at spise og at hun er mæt!
Men derfor sidder jeg alligevel tilbage med en træls følelse og er lidt ked af det.
Ikke så meget at jeg skal stoppe med at amme – nu kan jeg spise hvad jeg vil, få et glas vin og jeg behøver ikke tænke på at tage “ammevenligt” tøj på.
Det er mere måden det er afsluttet på. Jeg synes det har været en rigtig træls måde det er sluttet på, og det kan jeg godt blive lidt ked af.

Jeg aner ikke hvad jeg vil med det her indlæg, jeg havde nok mest bare brug for at få det skrevet ned og få det fortalt.